Kyllingefilet i ovn

45 min
Kyllingefilet i ovn

Supernem kyllingefilet i ovn. Saucen er en blanding af fløde og barbecuesauce og grøntsagerne kommer fra fryseren....så en hverdagsaften kan der nemt komme kylling i ovn på bordet.....som smager dejligt.

Gem
Del
Print
https://www.arla.dk/opskrifter/kyllingefilet-i-ovn/

Ingredienser

4 personer

Grøntsagsris

3¾ dl Vand
¾ tsk Groft salt
240 g Brune ris, parboiled (ca. 3 dl)
200 g Frosne grønne bønner
200 g Frosne ærter
200 g Frosne edamamebønner
½ tsk Flagesalt
Groftkværnet peber
2 Limefrugter i både

Kyllingefilet i ovn

3 Store kyllingefileter (ca. 600 g)
¾ tsk Groft salt
1½ dl Piskefløde eller madlavningsfløde
1½ dl Barbecuesauce

Sådan gør du

Grøntsagsris

  • Bring vand tilsat salt i kog i en gryde. Tilsæt ris og kog dem ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 20 min.
  • Kom grøntsagerne i en skål, hæld kogende vand over og lad dem trække i ca. 3 min. Hæld vandet fra og vend grøntsagerne i risene.
  • Lad ris og grøntsager koge i yderligere ca. 10 min., stadig under låg.
  • Kom, lige inden serveringen, grøntsagsrisene i en skål, drys med salt og peber og pynt med limebåde.

Kylling i ovn

  • Rens imens kyllingefileterne og flæk dem en gang på langs.
  • Læg kødet i et eller to ovnfaste fade og drys med salt.
  • Bland piskefløde og barbecuesauce og hæld blandingen over kødet. Bag kyllingen midt i ovnen i ca. ½ time ved 225° - traditionel ovn.

Servering af kylling i ovn med grøntsagsris

  • Server kyllingefilet og barbecuefløde sammen med grøntsagsris og limebåde - risene er gode at suge den lidt tynde barbecuefløde op med.
Bedømmelse
1
2
3
4
5

Hvis du har overskydende grøntsagsris er de nemmeat varme op på en pande. Tilsæt evt et par sammenpiskede æg og krydderier/jkrydderurter - så har du et dejligt nemt og velsmagende måltid.

Du kan bruge andre frosne grøntsager eller grøntsagsblandiger til grøntsagsrisene.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

10390 kJ / 2483 kcal

Næringsindhold pr. 100g

458 kJ / 109 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 25,2 % 6,8 g
Kulhydrat: 45 % 12,1 g
Fedt: 29,8 % 3,7 g