Krydret skinkegryde med kartoffelmos

Krydret skinkegryde med kartoffelmos

1 time 15 min
Arbejdstid: 25 min
En dejlig sammenkogt ret, der er en krysning mellem svensk pølseret og gullasch.
https://www.arla.dk/opskrifter/krydret-skinkegryde-med-kartoffelmos/

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en gryde og svits tomatpure, hvidløg og timian i ca. 1 min. Hæld saucen i og bring den i kog.
  • Tilsæt kødet og kog ved svag varme og under låg i ca. 45 min. eller til kødet er mørt. Rør af og til.
  • Kom grøntsagerne i og kog yderligere i ca. 10 min.
  • Tilsæt cocktailpølser, salt og peber og lad retten koge i ca. 5 min.
  • Smag til.
Kartoffelmos med bladselleri
  • Kom imens kartoflerne i en tykbundet gryde med kogende vand og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 20 min.
  • Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre.
  • Mos kartoflerne evt. med en kartoffelstøder. Vend smør, mælk, salt og peber i.
  • Varm mosen igennem og smag til.
  • Vend bladselleri i kartoffelmosen lige inden serveringen.
Energiindhold for hele retten:

11515 kJ / 2752 kcal

Næringsindhold pr. 100g

272 kJ / 65 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 23,4 % 3,7 g
Kulhydrat: 45 % 7,2 g
Fedt: 31,6 % 2,3 g
Relateret video
Sådan knuser og hakker du hvidløg

Karolines køkken viser, hvordan du nemt knuser eller hakker et fed hvidløg.

Ingredienser

½ tsk Smør
1 dåse Koncentreret tomatpuré
1 Lille knust fed hvidløg
1 tsk Tørret timian
½ liter Mælkesauce
400 g Skinkekød i tern
5 Gulerødder i skrå skiver (ca. 375 g)
5 Persillerødder i skrå skiver (ca. 375 g)
150 g Cocktailpølser
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Kartoffelmos med bladselleri
1 kg Melede kartofler i grove stykker
1 liter Vand
25 g Smør
¼ liter Mælk
1½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
3 stilke Bladselleri i små tern
Pynt
Top af bladselleri i strimler