Kransekage til nytår

1 time 20 min
Arbejdstid: 50 min
Fryseegnet
Kransekage til nytår

Kransekage er et festlig indslag - uanset anledning. Her får du opskrift på kransekage, så du kan udforme den som du ønsker. De fleste forbinder kransekage med nytårsaften - så hvorfor ikke forme det nye års tal? En talkage af kransekagedej er en festlig måde at byde det nye år velkommen på.

Ingredienser

Kransekage

500 g Marcipan
100 g Sukker (ca. 1¼ dl)
Æggehvide (ca. 3 spsk)
Flormelis til udrulning

Glasur

150 g Flormelis (ca. 3 dl)
1 Æggehvide (ca. 2 spsk)

Pynt

Spiselige guld- eller sølvflager
Spiselige blomster, fx hornviol eller skovsyre

Sådan gør du

Kransekage

  • Smuldr marcipan i en skål og ælt den sammen med sukker og æggehvide - dejen skal være lidt klistret.
  • Afvej dejen i 4 portioner á ca. 150 g. Strø lidt flormelis ud på bord og hænder og rul kransekagemassen ud i 4 stænger á ca. 50 cm.
  • Form hver stang til et tal og læg tallene på to bageplader med papir. Bag kransekagetallene midt i ovnen én plade ad gangen - til de er gyldne ca. 12-15 min. ved 200° - traditionel ovn. Hold godt øje med dem, det kan pludselig gå stærkt.
  • Lad kransekagetallene afkøle på bageriste.

Glasur

  • Rør flormelis og æggehvide sammen til en tyk og sej glasur. Fyld den i en sprøjtepose og klip et lille hul.
  • Sprøjt glasur på kransekagetallene og pynt med guld- eller sølvflager og spiselige blomster.

Du kan også forme kransekagestængerne som bogstaver og skrive navne, fx til en barnedåb eller konfirmation.

Kransekagen kan fryses uden glasur.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

13834 kJ / 3307 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1677 kJ / 401 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,1 g
Protein: 7 % 6,9 g
Kulhydrat: 62,2 % 61,4 g
Fedt: 30,8 % 13,9 g
https://www.arla.dk/opskrifter/kransekage-til-nytar/