Koldhævede boller med kefir, kerner og squash

10 timer
Arbejdstid: 30 min
Fryseegnet
Koldhævede boller med kefir, kerner og squash

Lækre saftige koldhævede boller med kefir, kerner og squash. Dejen er hurtigt rørt sammen - og dagen efter bages bollerne direkte fra køleskabet, uden efterhævning. En god fuldkornsbolle til morgenmad, eftermiddagssnack eller til madpakken.

Ingredienser

Koldhævede squashboller

2½ dl Vand
2½ dl Kefir eller yoghurt
10 g Gær
150 g Fuldkornsspeltmel (ca. 2½ dl)
500 g Hvedemel (ca. 9 dl)
2½ tsk Groft salt
300 g Groftrevet grøn squash
50 g Græskarkerner
Lidt olivenolie - til skål og bord

Pynt

4 spsk Grofthakkede græskarkerner

Sådan gør du

Bagning af koldhævede boller:

Kom lidt olie på køkkenbordet og hæld den fugtige dej ud herpå.

Skær dejen i 12 stykker og "spænd" dem lidt op (drej hver bolle rundt om sig selv nogle gange med en dejspatel).

Fordel bollerne på to plader med bagepapir. Drys med grofthakkede græskarkerner og bag dem i ovnen ca. 18 min. ved 225° - varmluft.

Lad bollerne afkøle på en rist.

Koldhævede squashboller

  • Rør vand, kefir, gær, mel og salt sammen i en røreskål.
  • Ælt dejen i en røremaskine ved højeste hastighed i ca. 5 min. - til dejen samler sig og er blevet elastisk.
  • Tilsæt squash og græskarkerner og rør dejen ved laveste hastighed i ca. 15 sek. - til squash og kerner er jævnt fordelt.
  • Læg dejen i en oliesmurt skål og stil den tildækket i køleskabet natten over.

Dejen kan også røres uden en røremaskine, men metoden er lidt anderledes. Kom vand, kefir, gær, fuldkornsmel, salt, squash og kerner i en skål og rør det godt sammen. Tilsæt hvedemel og slå dejen godt sammen med en grydeske – dejen skal være fugtig. Lad dejen hæve på køl natten over. Når ovnen er varm: Dyp 1 spiseske i vand og sæt klumper af den bløde dej på en plade med bagepapir. Sæt straks bollerne i ovnen (ellers falder de sammen) og bag dem.

Bollerne kan erstattes revet gulerod, rødbede eller æble sammen med eller i stedet for squash. Græskarkerner kan blandes med eller erstattes af andre typer frø, fx sesam- eller hørfrø.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

12226 kJ / 2922 kcal

Næringsindhold pr. 100g

784 kJ / 187 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,8 g
Protein: 13,9 % 6,4 g
Kulhydrat: 66,5 % 30,7 g
Fedt: 19,6 % 4,2 g
https://www.arla.dk/opskrifter/koldhavede-boller-med-kefir-og-graskarkerner/