Kold agurkesuppe med laks og mynte

Kold agurkesuppe med laks og mynte

30 min
Her en dejlig opskrift på kold agurkesuppe. Grøn og skøn at skue - læsker dejligt på en varm sommerdag. Den kolde agurkesuppe serveres med fyld af af laks, salt hvid ost og edamamebønner.
https://www.arla.dk/opskrifter/kold-agurkesuppe-med-laks-og-mynte/

Sådan gør du

  • Skær to af agurkerne i grove stykker og skær den tredje i små tern.
  • Kom de grove agurkestykker i en blender sammen med avocado, vand, fond, isterninger, mynte, salt og peber. Blend til blandingen er glat og lysegrøn.
  • Stil agurkesuppen i køleskabet til serveringen.
  • Hæld kogende vand over løgene og lad dem stå på køkkenbordet i ca. 2 min.
  • Kom løgene i en sigte og brus dem over med koldt vand. Kom løg og små agurketern i suppen, vend godt rundt og smag til.
  • Bland forsigtigt laks, ost og edamamebønner og server det til den kolde suppe sammen med ristet flute.

Pynt evt. med frisk rød chili i tynde ringe.

Energiindhold for hele retten:

8574 kJ / 2049 kcal

Næringsindhold pr. 100g

272 kJ / 65 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 21,7 % 3,5 g
Kulhydrat: 45 % 7,2 g
Fedt: 33,3 % 2,4 g
Relateret video
Sådan skærer du en avocado

Avocadoer kan drille lidt, når de skæres. Karolines Køkkenskole viser her et trick til, hvordan du nemt fjerner stenen fra en avocado.

Ingredienser

3 Agurker (ca. 900 g)
½ Avocado - uden skal og sten (ca. 75 g)
5 dl Vand
1 spsk Koncentreret grøntsagsfond
10 Isterninger
4 spsk Hakkede mynteblade
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
½ liter Kogende vand
5 Grofthakkede skalotteløg (ca. 200 g)
200 g Varmrøget laks i mundrette bidder
100 g Smuldret salatost i tern
100 g Optøede edamamebønner
Tilbehør
350 g Ristet groft flute