Kimchi - på den hurtige måde

Kimchi - på den hurtige måde

1 time 20 min
Arbejdstid: 20 min
Kimchi stammer fra Korea og er gærede grøntsager. Vi har snydt lidt og ladet os inspirere til en hurtig version, hvor vi ikke gærer grøntsagerne men i stedet vender dem i en dressing med god smag.
https://www.arla.dk/opskrifter/kimchi---pa-den-hurtige-made/

Sådan gør du

  • Rør hvidløg, sojasauce, eddike, olie og salt sammen i en stor skål.
  • Bland grøntsagerne godt med dressingen og kram dem let.
  • Stil kimchien tildækket i køleskabet i mindst en time.
  • Smag til.
  • Fordel kimchien i 4 skåle sammen med hytteosten.

Du kan komme 2 fintstrimlede ark noritang i kimchien, så får den mere hav- og umamismag. Kimchien kan stå tildækket i køleskabet til næste dag. Du kan skifte den lilla spidskål ud med almindelig lys spidskål, rødkål eller hvidkål. Kinakålen kan du erstatte med fx pak-choi og forårsløg med porre.

Energiindhold for hele retten:

2139 kJ / 511 kcal

Næringsindhold pr. 100g

197 kJ / 47 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 51,4 % 5,9 g
Kulhydrat: 25,8 % 3 g
Fedt: 22,8 % 1,2 g

Ingredienser

1 Lille finthakket fed hvidløg
1 spsk Sojasauce
2 tsk Risvinseddike
1 tsk Sesamolie
1 tsk Groft salt
200 g Fintsnittet lilla spidskål
200 g Fintsnittet kinakål
1 bundt Forårsløg i lange tynde strimler (ca. 100 g)
2 Gulerødder i lange tynde strimler (ca. 100 g)
450 g Hytteost