Kardemommekrydret bulgursalat med bolsjebeder

Kardemommekrydret bulgursalat med bolsjebeder

Lun salat med smørristede bolsjebeder, der vendes med appelsinfileter og purløg. Dertil en dressing med ingefær og appelsinsaft.
https://www.arla.dk/opskrifter/kardemommekrydret-bulgursalat-med-bolsjebeder/

Sådan gør du

  • Kom linserne i kogende vand tilsat salt. Kog dem ved jævn varme og under låg i ca. 4 min. Tilsæt bulgur, kardemommekapsler og stjerneanis og kog i yderligere ca. 10 min. Hæld det overskydende vand fra og lad linser og bulgur køle af. Fjern kardemommekapsler og stjerneanis.
Ingefærdressing
  • Vend fraichen med appelsinsaft, ingefær og salt. Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
  • Lad smørret smelte i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits bederne i ca. 3 min. og drys med salt. Vend de stegte beder, appelsinfileter, purløg og peber sammen med bulgur og linser. Server bulgursalaten med det sprøde ristede brød.
Tip
  • Er du ekstra vild med kardemomme, kan du pille frøene ud af de kogte kardemommekapsler og vende dem sammen med linserne og bulguren - så får man ind imellem et lille kardemommeknas.
Energiindhold for hele retten:

10193 kJ / 2436 kcal

Næringsindhold pr. 100g

425 kJ / 102 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,5 g
Protein: 15,9 % 4 g
Kulhydrat: 70,6 % 17,7 g
Fedt: 13,5 % 1,6 g
Relateret video
Sådan skærer du appelsinfileter

Appelsinfileter er lækre både i det søde og det salte køkken. Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt skærer appelsinfileter.

Ingredienser

125 g Tørrede grønne linser, fx puy (ca. 1½ dl)
½ liter Vand
½ tsk Groft salt
180 g Bulgur (ca. 2 dl)
6 Kardemommekapsler
2 Stjerneanis
Ingefærdressing
2 dl Fraiche
2 spsk Friskpresset appelsinsaft
1 spsk Fintrevet frisk ingefær
½ tsk Groft salt
15 g Smør
400 g Skrællede bolsjebeder i halve skiver
1 tsk Groft salt
300 g appelsinfileter - af 4 Appelsiner
1 dl Fintklippet purløg
Friskkværnet peber
Pynt
Purløg
Tilbehør
200 g Ristet groft brød