Kalvebov med bønner og kålpølser

Kalvebov med bønner og kålpølser

10 timer 15 min
Arbejdstid: 30 min
Er der noget skønnere end en rigtig god simreret på en af årets kolde dage. Kalvebov med bønner og kålpølser er sådan en ret. Faktisk meget enkel at lave, det er tiden og de gode råvarer, som får smagen til at udvikle sig. Kalvebov med kålpølser kan med fordel tilberedes et par dage før I skal spise den, så udvikler smagen sig endnu mere. Kalvebov med bønner og kålpølser er dejlig rustik gæstemad, fx efter en travetur i skoven eller langs vandet.....så er der dømt hygge og ingen stress over maden.
https://www.arla.dk/opskrifter/kalvebov-med-bonner-og-kalpolser/

Sådan gør du

Bønner, dagen før
  • Skyl bønnerne og sæt dem i blød i vand i mindst 8 timer.
  • Kasser udblødningsvandet.
Kalvebov med bønner og kålpølser
  • Puds grove sener og hinder af kødet og skær det i 16 store stykker (ca. 1600 g).
  • Lad ⅓ af smørret blive gyldent i en stor stegegryde.
  • Brun 5-6 stykker bov ad gangen. Brun dem på alle sider (ca. 2 min. i alt). Tag kødet op, efterhånden som det er brunt.
  • Brun resten af kødet på samme måde og kom det tilbage i gryden sammen med løg, tomater, øl, honning og salt.
  • Kom laurbærblade, peberkorn og persillestilke i en tepose og kom den i gryden. Kog retten ved jævn varme og under låg ca. 1 time.
  • Tilsæt de udblødte bønner (uden udblødningsvandet), bring i kog og kog i ca. ½ time.
  • Skær kålpølserne i halve og kom dem ned til kalveboven og kog i yderligere ca. 15 min. eller til kødet er mørt. Smag til.
Ved serveringen
  • Server kalvebov med bønner og kålpølser i dybe tallerkener. Pynt med persille og spis retten med kniv, gaffel og ske sammen med brød eller kartofler - til at "søbe" den gode sky op med.

Du kan med fordel lade retten stå fra den ene til den anden dag i køleskabet. Så udvikler den skønne smag sig endnu mere.

I stedet for kalvebov kan du bruge oksebov. Okseboven skal koge ca. 2 timer inden du tilsætter bønner - tjek at retten ikke koger tør, hvis du koger den ekstra time, og spæd evt. op med 1 dl vand eller 2 undervejs.

Energiindhold for hele retten:

27790 kJ / 6642 kcal

Næringsindhold pr. 100g

414 kJ / 99 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 36,6 % 8,9 g
Kulhydrat: 19,8 % 4,8 g
Fedt: 43,6 % 4,9 g
Relateret video
Sådan redder du en sovs, der er for salt

Er sovsen blevet for salt? Karolines Køkkenskole viser med et enkelt tip, hvordan du redder en sovs, der er for salt. 

Ingredienser

Bønner, dagen før
500 g Tørrede bønner, fx butterbeans
2 liter Vand til iblødsætning
Kalvebov med bønner og kålpølser
2 kg Kalvebov uden ben
60 g Smør
500 g Løg i halve eller kvarte
1 dåse Flåede tomater
3,3 dl Pilsnerøl
1 spsk Honning
4 tsk Groft salt
2 Laurbærblade
10 Sorte peberkorn
10 stilke persille
8 Kålpølser (ca. 650 g)
Pynt
Grofthakket persille
Tilbehør
Landbrød eller 1½ kg kogte, skrællede kartofler