Jordbærdessert med vaniljesauce og jordbærsirup

Jordbærdessert med vaniljesauce og jordbærsirup

1 time 25 min
Arbejdstid: 25 min
Jordbær med fløde - en klassisk dansk dessert! Her med et moderne twist i form af vaniljesauce, jordbærsirup, mørk chokolade og selvfølgelig masser af friske jordbær.
https://www.arla.dk/opskrifter/jordbardessert-med-vaniljesauce-og-jordbarsirup/

Sådan gør du

Jordbærsirup
  • Bring jordbær, sirup, flormelis og citronsaft i kog i en tykbundet gryde. Lad det koge ved jævn varme og uden låg i ca. 10 min. under omrøring.
  • Blend blandingen fx med en stavblender, hæld den gennem en sigte og smag til.
  • Stil jordbærsiruppen tildækket i køleskabet.
  • Hæld ca. 2/3 dl vaniljesauce i 4 dybe tallerkener.
  • Hæld den afkølede jordbærsirup over vaniljesaucen i en tynd stråle, så det danner et fint mønster.
  • Fordel jordbær herpå og drys pistacienødder og chokolade over.
  • Pynt med citronmelisse og server med resten af vaniljesaucen i en lille kande ved siden af.

Rør lidt vand eller citronsaft i den hjemmelavede jordbærsirup, hvis konsistensen er blevet for tyk. Anvend evt. frosne jordbær til siruppen.

Energiindhold for hele retten:

10371 kJ / 2479 kcal

Næringsindhold pr. 100g

630 kJ / 151 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 4,3 % 1,6 g
Kulhydrat: 70,8 % 26,2 g
Fedt: 24,9 % 4,2 g

Ingredienser

Jordbærsirup
250 g Rensede jordbær
2 dl Glukosesirup
3½ spsk Flormelis
2 spsk Friskpresset citronsaft
5 dl Kold vaniljesauce
500 g Jordbær i kvarte
25 g Grofthakkede, grønne usaltede pistacienødder
25 g Grofthakket mørk chokolade
Pynt
Citronmelisseblade