Vi har sammensat vores bud på en elegant og yderst velsmagende nytårsmenu.
Vi har sammensat vores bud på en elegant og yderst velsmagende nytårsmenu. Sprøde skinkesnacks - nemme og indbydende små appetizers med sprød parmaskinke, langtidsbagte tomater og cremefraiche. Skinke og tomater kan forberedes i god tid. Grillede kammuslinger med brunet smør - delikat forret med kammuslinger, gremolata og brunet smør. Gremolata kan forberedes dagen før. Og det brunede smør kan laves flere dage i forvejen. Lun smørret inden servering. Indbagt mørbrad, rødbedecarpaccio og upside down kartofler kartofler - en festlig (og budgetvenlig) hovedret. Mørbraden kan laves helt klar dagen før. Lad mørbraden stå på køkkenbordet en time, før den bages i ovnen. Rødbeder og dressing (uden fløde) til carpaccioen kan klargøres dagen før. Og kartoflerne kan ligeledes koges dagen før. Nytårskage - en uimodståelig og smuk nytårskage hvor kransekage og bobler er forenet på bedste vis. Bund, ganache og mousse kan laves og støbes i god tid. Godt nytår fra Arla Inspirationskøkken