Hvidløgsstegt knurhane og cremet spaghetti

Hvidløgsstegt knurhane og cremet spaghetti

Lækker skindstegt fisk, som får ekstra sprødhed fra stegt bacon. Serveret sammen med spaghetti i en let flødesauce med spinat.....så er der bare dømt smovsemåltid.
https://www.arla.dk/opskrifter/hvidlogsstegt-knurhane-og-cremet-spaghetti/

Sådan gør du

  • Fjern sværen og skær baconen i tynde tern. Kom baconternene i en kold pande og steg dem ved kraftig varme i ca. 2 min.
  • Skru ned til jævn varme og steg til baconen er gylden og sprød. Lad baconternene dryppe af på køkkenrulle.
  • Smelt smørret i gryden ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løgene i ca. 1½ min. Skru ned til jævn varme, tilsæt spinat og svits i yderligere ca. 1 min. eller til spinaten er faldet sammen. Kom fløde, salt og peber i, bring saucen i kog og smag til.
  • Lad smørret blive gyldent i en pande. Kom citronsaft og hvidløg i smørret og rist i ca. ½ min. til citronsaften er dampet væk. Tør knurhanefileterne og steg dem på skindsiden ved kraftig varme i ca. 2 min. Skru ned til jævn varme og steg i yderligere ca. 3 min. Skru atter op til kraftig varme, vend fiskene og steg dem ca. 1 min. Drys med salt.
  • Bring imens vand tilsat salt i kog i en stor gryde. Kog pastaen i ca. 1 min., til den er mør, uden at være blød. Tag ca. 1 dl kogevand fra og lad pastaen dryppe af i et dørslag. Ved den kogte pasta godt sammen med spinatsaucen - tilsæt evt. den ene dl kogevand. Anret spinatsauce og pasta i 4 dybe tallerkener. Læg knurhanefileterne på pastaen og drys med bacontern, strimlede spinatblade og citronskal. Skindet på fisken kan spises.
Energiindhold for hele retten:

12545 kJ / 2998 kcal

Næringsindhold pr. 100g

417 kJ / 100 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 27,2 % 6,7 g
Kulhydrat: 24,4 % 6 g
Fedt: 48,4 % 5,5 g
Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

200 g Lufttørret bacon
25 g Smør
8 Bananskalotteløg i halve og kvarte (ca. 300 g)
300 g Rensede spinatblade
½ liter Madlavningsfløde
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
50 g Smør
2 spsk Friskpresset citronsaft
2 Små fed hvidløg i skiver
8 Rensede knurhanefileter med skind eller hvilling (ca. 550 g)
½ tsk Havsalt
4 liter Vand
4 tsk Groft salt
500 g Frisk pasta, fx spaghetti
Pynt
Fintstrimlede spinatblade
Fintrevet citronskal (usprøjtet)