Hotdogs med røget laks

Hotdogs med røget laks

3 timer 30 min
Arbejdstid: 30 min
Disse lækre gourmet hotdogs med røget laks er et lækkert friskt alternativ til traditionelle hotdogs. Inspireret af den vietnamesiske ret bahn mi. Nem og enkel street food i eget køkken. Brug det brød du har, fx flutes eller hotdogsbrød. Frisk og spicy yoghurtdressing sætter prikken over i'et.
https://www.arla.dk/opskrifter/hotdogs-med-roget-laks/

Sådan gør du

Syltede grøntsager
  • Rør eddike, vand og sukker sammen - til sukkeret er opløst. Vend rødløg og radiser i lagen og lad grøntsagerne trække tildækket i køleskabet i mindst 3 timer.
Yoghurtdressing
  • Rør yoghurt sammen med chilisauce, soja og fiskesauce. Stil dressingen tildækket i køleskabet indtil servering.
  • Skær de 2 flutes i 4 lige store stykker og flæk dem næsten helt igennem - lad dem hænge sammen i bunden. Læg de 8 stykker flutes på en plade med bagepapir og varm dem midt i ovnen - eller på en brødrister. Fordel yoghurtdressing, salat, agurk, laks, syltede grøntsager og koriander på brødene. Server straks.
Varmetid
  • Ca. 5 min. ved 200° - traditionel ovn.
Energiindhold for hele retten:

9076 kJ / 2169 kcal

Næringsindhold pr. 100g

658 kJ / 157 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 20,6 % 8 g
Kulhydrat: 47,5 % 18,4 g
Fedt: 31,9 % 5,7 g
Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Syltede grøntsager
2 dl Risvinseddike
1 dl Vand
100 g Sukker (ca. 1¼ dl)
2 Rødløg i tynde skiver (ca. 150 g)
150 g Kinaradiser eller ræddiker i tynde skiver
Yoghurtdressing
2 dl Græsk yoghurt
1 tsk Stærk chilisauce, fx sriracha sauce
1 tsk Sojasauce
1 tsk Fiskesauce
2 Flutes (ca. 600 g)
16 blade Hjertesalat
1 Agurk i tynde skiver (ca. 100 g)
300 g Røget laks
1 dl Frisk koriander