Nem og lækker karamelsauce - den perfekte karamelsovs til fx vaniljeis, lun chokoladekage eller bagte æbler. Karamelsaucen har den helt rigtige smag af smeltet sukker og smør.
Den hjemmelavede karamelsovs er hurtig at lave - og du kan tilføje salt (efter smag), hvis du vil have saltkaramel.
Sådan gør du
Karamelsauce
Kom sukkeret i en tykbundet gryde i et jævnt lag. Smelt sukkeret ved jævn varme og uden omrøring til det begynder at gyldne i kanten.
Skru ned til svag varme og smelt smørret heri under omrøring.
Tilsæt fløden og vand (det bruser op) - og rør til det er en glat karamelsauce.
Lad karamelsaucen simre i 3 min.
Hæld saucen i en skål eller kande og lad det køle helt af. Karamelsaucen bliver tykkere jo mere den køler af.
Server den lune karamelsauce sammen med fx is og bær.
Karamelsaucen kan stå tildækket i køleskabet 3-4 døgn. Lunes ved serveringen.