H. C. Andersen-portvinskage

1 time
H. C. Andersen-portvinskage

Nøddebund med knasende nougat og dejlig portvinsflødeskum. Skøn kage til kaffen.

Ingredienser

125 g Hasselnøddekerner
3 Æg
150 g Rørsukker (ca. 1¾ dl)
1½ spsk Kartoffelmel
1½ tsk Bagepulver

Nøddenougat

4½ spsk Flormelis
50 g Hasselnøddeflager
2½ dl Piskefløde
½ dl Hvid portvin

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 25 min. ved 200° - traditionel ovn.

  • Mal hasselnøddekernerne meget fint til mel i en hurtighakker eller foodprocessor. Pisk æggene med sukker, til de skummer og sukkeret er helt opløst - en æggesnaps. Bland kartoffelmel og bagepulver sammen og vend det (drysset gennem en sigte) forsigtigt i æggesnapsen sammen med de fintmalede nødder. Hæld dejen i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter) og bag kagen midt i ovnen. Den kan virke lidt underbagt, men lad dig ikke snyde - stik i den med en træpind og vurder den. Kagen falder lidt sammen på midten. Foretrækker du overfladen plan, kan du vende den på hovedet, når du tager den ud af formen. Lad kagen køle af på en bagerist.

Nøddenougat

  • Smelt flormelisen i en tør pande ved jævn varme. Tilsæt hasselnøddeflagerne når sukkeret er helt smeltet og gyldent. Fordel blandingen på et stykke bagepapir og lad den blive helt kold. Knus nøddenougaten groft med en stor kniv.
  • Pisk fløden til et let skum. Dryp nøddekagen med halvdelen af portvinen og vend resten i flødeskummet. Fordel flødeskum på kagen og pynt med nøddenougat.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

12644 kJ / 3022 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1488 kJ / 356 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,7 g
Protein: 6,9 % 6 g
Kulhydrat: 35,2 % 30,8 g
Fedt: 56 % 22,5 g
Alkohol: 1,9 %
Relateret video Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum.

https://www.arla.dk/opskrifter/h-c-andersen-portvinskage/