Grov boghvedegrød med tomatsalsa

Grov boghvedegrød med tomatsalsa

30 min
En spændende kombination til en grøddag: Fyldig, grov boghvedegrød serveret med sursød tomatsalsa. Boghvedegrøden indeholder ud over boghvede også andre kornsorter og hytteost, så der skulle være en chance for at blive ordentlig mæt. I tomatsalsaen er der bl.a. også gulerødder, granatæblekerner og ingefær. Endelig bliver grøden toppet med blandede, salte nødder og mandler. Så vi bevæger os både i det salte og det søde køkken....håber I kan lide kombinationen.
https://www.arla.dk/opskrifter/grov-boghvedegrod-med-tomatsalsa/

Sådan gør du

Tomatsalsa
  • Vend alle ingredienserne sammen og smag til.
  • Hæld salsaen i en sigte inden serveringen.
Boghvedegrød
  • Bring 5-kornsflager, boghvede og vand i kog i en tykbundet gryde - rør af og til.
  • Tilsæt vaniljepulver og salt og kog grøden, stadig under omrøring, ved jævn til svag varme i ca. 20 min.
  • Vend hytteost i og smag til.
Ved serveringen
  • Fordel den varme grød i 4 skåle eller dybe tallerkener.
  • Fordel salsaen på grøden og drys med mandler og nødder.
  • Server med honning, så I selv kan komme lidt på efter smag.

Det smager dejligt med et glas iskoldt mælk til boghvedegrøden.

Energiindhold for hele retten:

10163 kJ / 2429 kcal

Næringsindhold pr. 100g

352 kJ / 84 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,7 g
Protein: 16,7 % 3,5 g
Kulhydrat: 56,1 % 11,6 g
Fedt: 27,2 % 2,6 g
Relateret video
Sådan skræller du nemt ingefær med en ske.

Ingredienser

Tomatsalsa
250 g Cocktailtomater i små tern
3 Groftrevne gulerødder (ca. 250 g)
100 g Granatæblekerner
2 tsk Fintrevet frisk ingefær
2 tsk Flydende honning
2 tsk Friskpresset citronsaft
¼ tsk Groft salt
Boghvedegrød
300 g 5-kornsflager (ca. 5½ dl)
150 g Hel boghvede (ca. 2 dl)
1½ liter Vand
1½ tsk Vaniljepulver
½ tsk Groft salt
200 g Hytteost
100 g Grofthakkede blandede, saltede mandler og nødder
Tilbehør
Flydende honning