Grillstegt multe med sprøde grøntsager

Grillstegt multe med sprøde grøntsager

45 min
Multen er en meget lækker fisk... Fast i kødet og alligevel saftig. På grillen bliver den ekstra god. Og sammen med de sprøde grøntsager og en lækker dip er der lagt op til et rigtig smovse måltid.
https://www.arla.dk/opskrifter/grillstegt-multe-med-sprode-grontsager/

Sådan gør du

Dip
  • Rør cremefraiche, peberfrugt, tomatpuré og de øvrige ingredienser sammen. Smag til og stil blandingen tildækket i køleskabet til serveringen.
Chilimarinade
  • Rør chili, hvidløg og limeskal og -saft sammen.
  • Skyl kidneybønnerne og lad dem dryppe godt af i en sigte. Kom bønnerne i en skål og vend dem med salt, hakket koriander og 1 spsk af chilimarinaden. Kom slikærterne i en skål og hæld kogende vand over. Lad ærterne trække i ca. 1 min., hæld vandet fra og brus dem over med koldt vand. Tør slikærterne og flæk dem. Anret ærterne på et fad sammen med radiser, blomkål, melon og de marinerede kidneybønner,
  • Lad en grill blive godt varm. Del multefileterne i 8 lige store stykker og drys med salt. Grill fisken på skindsiden i ca. 5 min. - pres fiskestykkerne let med fx en paletkniv, så de forbliver flade. Grill multefileterne på kødsiden i ca. 2 min. Læg fileterne på et fad og hæld et par skefulde af chilimarinaden over. Server den grillede multe sammen med dippen, de sprøde grøntsager, resten af chilimarinaden og grillede pitabrød.
Tip
  • I stedet for at stege multefileterne på en havegrill kan du bruge en grillpande eller en almindelig pande - stegetiderne er cirka de sammen. Bruger du den almindelige pande kan du stege i gyldent smør - steg ved kraftig til jævn varme.
Energiindhold for hele retten:

8997 kJ / 2150 kcal

Næringsindhold pr. 100g

339 kJ / 81 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,4 g
Protein: 36,6 % 7,3 g
Kulhydrat: 40,2 % 8 g
Fedt: 23,2 % 2,1 g

Ingredienser

Dip
2½ dl Creme fraiche
50 g Finthakket rød peberfrugt
1 spsk Koncentreret tomatpuré
1 tsk Groft salt
1 tsk Mild paprika
¾ tsk Stødt chili
½ tsk Cayennepeber
½ tsk Sukker
Chilimarinade
4 spsk Finkhakket grøn chilipeber
3 Store hakkede fed hvidløg
2 tsk Fintrevet limeskal (usprøjtet)
1 dl Friskpresset limesaft
1 dåse Kidneybønner (ca. 420 g)
½ tsk Groft salt
1 dl Hakket frisk koriander
150 g Slikærter
200 g Radiser i halve
300 g Blomkål i små buketter
300 g Cantaloupemelon i tern
600 g Rensede multefileter med skind
1 tsk Groft salt
Tilbehør
200 g Grillede fuldkornspitabrød