Gnocchi med salciccia

30 min
• Arbejdstid: 30 min
•
Gnocchi med salciccia

Salsiccia er en en krydret italiensk pølse eller fars, der vinder mere og mere indpas her i Danmark. Og det med rette, for den bidrager med rigtig meget smag og umami. Derfor kan du også reducere mængden af kød. Her bliver salsiccia præsenteret i en hverdagsret, der er hurtig og nem at lave, og samtidig er så velsmagende at de Italienske Mamas vil klappe i sine hænder. Denne skønne ret serveres med gnocchi, en skøn tomatsauce og sprød fennikelsalat på toppen.

Tilføj alle ingredienser til REMA 1000 og Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

250 g Salsiccia fars (se tip)
6 Skalotteløg i grove stykker (ca. 250 g)
3 Finthakkede fed hvidløg
2 spsk Tomatpuré
2 dl Grøntsagsbouillon
½ dl Piskefløde eller madlavningsfløde
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
250 g Cherrytomater i halve
200 g Fennikler i tynde strimler
1 tsk Groft salt
1 tsk Olivenolie
1 dl Hakket persille
500 g Gnocchi

Sådan gør du

  • Steg salciccia farsen på en tør pande ved middel varme i ca. 3 min.
  • Tilsæt løg og steg i yderligere ca. 3 min. ved høj varme.
  • Vend hvidløg, tomatpure, bouillon, fløde, salt og peber i. Lad det koge ved svag varme i ca. 5 min.
  • Kram imens fennikel med salt, olie og persille.
  • Kom tomaterne i panden.
  • Kog gnocchi efter anvisning på emballagen.
  • Hæld vandet fra gnocchierne og vend dem sammen med retten. Anret salciccia og gnocchi i et fad eller på tallerkener, pynt med fennikelsalat og server.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Salsiccia fås både som fars og som ferske pølser. I denne opskrift er det farsen, du skal bruge, men har du købt pølser, skærer du blot et rids i skindet og trækker farsen af. Skrab skindet for at få det hele med.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

437 kJ / 105 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 1 g
Protein: 4,7 g
Fedt: 4,1 g
Kulhydrat: 12,1 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

Mad med mere bælg

✨NYHED✨ - download vores nye e-kogebog

14 helt nye opskrifter med bønner og linser – nem inspiration til velkendte hverdagsretter uden at gå på kompromis med smagen

👉 Hent e-kogebogen – og få de nyeste opskrifter og idéer, der gør det nemt at komme i gang med bælgfrugter

Mad med mere bælg
https://www.arla.dk/opskrifter/gnocchi-med-salciccia/