Florlette marengs med flødefyld

Florlette marengs med flødefyld

2 timer 40 min
Arbejdstid: 30 min
Uhm, marengs! Sprøde himmerigsmundfulde af kyskager, der springer i munden og smelter på tungen. Inspireret af de klassiske marengskager - hofdessert og bikuber. Også god til kaffe.
https://www.arla.dk/opskrifter/florlette-marengs-med-flodefyld/

Sådan gør du

Marengs
  • Pisk æggehvider, sukker og eddike til en stiv marengs, til sukkeret er opløst - det tager 5 til 10 min.
  • Kom marengsen i en sprøjtepose med tylle (eller en frysepose, hvor du klipper et ca. 2 cm hul i hjørnet).
  • Lav 12 bunde (ca. 3 cm høje og med en diameter på ca. 6 cm) og 12 små toppe (ca. 1½ cm høje og med en diameter på ca. 4 cm).
  • Dyp en ske i koldt vand og glat de store bunde, så de får en plan overflade.
  • Bag marengsene midt i ovnen ca. 2 timer ved 100° - traditionel ovn.
  • Lad dem køle af på en bagerist.
  • Smelt chokoladen i en skål i vandbad.
  • Dyp bunden af de store marengs i chokolade, så den går ca. ½ cm op. Stil de dyppede marengs på et stykke bagepapir.
  • Kom dem i køleskabet i ca. 15 min. så chokoladen stivner.
  • Pisk fløden til et let skum.
  • Fordel det på de 12 marengsbunde, læg marengstoppene på og drys med revet chokolade.

Tilsæt lidt farve i margensmassen, hvis du ønsker farvede margens.

Energiindhold for hele retten:

15697 kJ / 3752 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1504 kJ / 359 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,1 g
Protein: 3 % 2,7 g
Kulhydrat: 44,2 % 39,1 g
Fedt: 52,8 % 21,4 g

Ingredienser

Marengs - 12 stk.
3 Æggehvider, evt. pasteuriserede (ca. 1 dl)
300 g Sukker (ca. 3½ dl)
¾ tsk Ufarvet lagereddike
150 g Mørk chokolade
½ liter Piskefløde
3 spsk Fintrevet mørk chokolade