Fiskefrikadeller af tun

Fiskefrikadeller af tun

45 min
Arbejdstid: 45 min
Tunfrikadeller rørt af tun på dåse. En anderledes og hurtig måde at få hjemmelavede fiskefrikadeller på. Server fx tunfrikadellerne på brød med remoulade eller med kogte kartofler og persillesauce. Fiskefrikadeller af tun er også et hit i madpakken, gerne sammen med friske gulerødder og andet gnavegrønt.
https://www.arla.dk/opskrifter/fiskefrikadeller-af-tun/

Sådan gør du

Fiskefrikadeller af tun
  • Hæld vandet fra tunen. Kom den i en skål og rør æg, løg, hvidløg, persille, salt og peber i.
  • Tilsæt kvark og rasp. Rør farsen godt sammen og stil den tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
  • Lad halvdelen af fedtstoffet blive gyldent i en pande.
  • Steg 9 tunfrikadeller ved jævn varme i ca. 12 min. - vend dem af og til.
  • Steg resten af tunfrikadellerne på samme måde.

Tunfiskefrikadellerne er gode som pålæg eller i madpakken.

Du kan skifte rasp ud med pankorasp, på den måde giver du dine fiskefrikadeller en mere knasende skorpe.

Energiindhold for hele retten:

3923 kJ / 938 kcal

Næringsindhold pr. 100g

500 kJ / 120 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 39 % 11,5 g
Kulhydrat: 23,8 % 7 g
Fedt: 37,2 % 5 g
Relateret video
Sådan knuser og hakker du hvidløg

Karolines køkken viser, hvordan du nemt knuser eller hakker et fed hvidløg.

Ingredienser

Fiskefrikadeller af tun
2 dåser Tun i vand (ca. 185 g)
2 Æg
2 Groftrevne løg
2 Finthakkede fed hvidløg
2 dl Hakket persille
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
200 g Kvark, græsk yoghurt eller fraiche
1 dl Rasp
10 g Smør
1 spsk Rapsolie