Dådyrfilet og valnøddesauce

Dådyrfilet og valnøddesauce

45 min
Dådyrfilet med valnøddesauce og bagt rodfrugtsalat med brombær er ualmindelig lækker gæstemad. Efterårets skønne råvarer går her op i en højere enhed både smagsmæssigt og synsmæssigt. Det er ikke svært at stege en dyrefilet - du skal blot passe på, den ikke får for meget. Det fine dyrekød smager fantastisk med den både bløde og sprøde valnøddesauce med østershatte.
https://www.arla.dk/opskrifter/dadyrfilet-og-valnoddesauce/

Sådan gør du

Dådyrfilet
  • Lad smørret blive gyldent i en pande og steg fileten ved jævn varme i ca. 25 min.
  • Mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 55°.
  • Drys kødet med salt og peber og hold det varmt.
Valnøddesauce
  • Bring imens vand og nødder i kog i en gryde. Kog det ved kraftig varme i ca. 2 min. Lad nødderne dryppe af i en sigte.
  • Lad smørret blive gyldent i en pande og steg løg og østershatte i ca. 3 min. - rør af og til.
  • Vend nødder, bouillon, salt og peber i svampene sammen med fløde og ost. Tag panden af varmen og drys saucejævner i under omrøring.
  • Bring saucen i kog og kog den ved svag varme i ca. 1 min. - rør af og til. Tilsæt evt. kulør og smag til.

Hvis du har lyst til en mere enkelt salat som tilbehør, kan du pifte en grøn salat op med brombær og pærer.

Energiindhold for hele retten:

8883 kJ / 2123 kcal

Næringsindhold pr. 100g

397 kJ / 95 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 27,2 % 6,3 g
Kulhydrat: 34,5 % 8,1 g
Fedt: 38,3 % 4,1 g
Relateret video
Sådan redder du en sovs, der er for salt

Er sovsen blevet for salt? Karolines Køkkenskole viser med et enkelt tip, hvordan du redder en sovs, der er for salt. 

Ingredienser

Dådyrfilet
20 g Smør
500 g Dyrefilet, fx dådyr
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Valnøddesauce
2½ dl Vand
50 g Valnøddekerner
10 g Smør
1 Finthakkede skalotteløg (ca. 50 g)
75 g Strimlede østershatte
2 dl Hønsebouillon
¼ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
½ dl Piskefløde
25 g Blåskimmelost
½ spsk Saucejævner
Evt. kulør
Tilbehør
1 kg Bagte eller kogte kartofler