Citronpandekager med citrussalat

Citronpandekager med citrussalat

45 min
Fryseegnet
Små søde pandekager med citron og blå birkes. Lækre på et brunchbord, som eftermiddagssnack eller som en let dessert.
https://www.arla.dk/opskrifter/citronpandekager-med-citrussalat/

Sådan gør du

Citronpandekager
  • Bland hvedemel, birkes, sukker, vaniljesukker og salt i en skål. Tilsæt kvark og citronskal og rør rundt. Pisk mælken i melet lidt efter lidt. Del æggene i blommer og hvider, tilsæt æggeblommerne til dejen og pisk den godt. Pisk æggehviderne stive og vendt dem forsigtigt i dejen. Smelt lidt af fedtstoffet i en varm pande og fordel klatter af dej på panden - brug ca. 1/4 dl dej til hver pandekage. Bag pandekagerne ved jævn varme i ca. 1 min. på hver side eller til de er gyldne. Bag resten af pandekagerne med lidt fedtstof i panden hver gang.
Citrussalat
  • Skær enderne af citrusfrugterne med en skarp kniv og skær derefter skrællen af - sørg for at den bitre hvide hinde bliver skåret helt af. Skær citrusfrugterne i fine tynde skiver og bland dem i en skål.
  • Drys pandekagerne med flormelis og server dem med citrussalat og kvark.
Energiindhold for hele retten:

9163 kJ / 2190 kcal

Næringsindhold pr. 100g

306 kJ / 73 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 16,9 % 3,1 g
Kulhydrat: 62,6 % 11,3 g
Fedt: 20,5 % 1,7 g
Relateret video
Hvordan laver man pandekager

Er du vild med pandekager, men i tvivl om, hvordan man laver dem? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole tryller pandekager frem.

Ingredienser

Citronpandekager
150 g Hvedemel (ca. 2½ dl)
2 spsk Blå birkes
2 spsk Sukker
2 tsk Vaniljesukker
1 tsk Groft salt
1 dl Kvark eller græsk yoghurt
2 spsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
4 dl Mælk
2 Æg
25 g Smør
Citrussalat
5 Blandede citrusfrugter, fx gule og røde grapefrugter og appelsiner
Hertil
1½ dl Kvark eller græsk yoghurt
Flormelis