Cheeseburger med rabarberrelish

30 min
Cheeseburger med rabarberrelish

En dejlig burger hvor bøf og ost får modspil af den friske, syrligsøde rabarberkompot.

Ingredienser

Rabarberrelish

300 g Rabarber i tynde skiver
1 Stort grofthakket løg (ca. 100 g)
1 spsk Finthakket rød chilipeber
85 g Sukker (ca. 1 dl)
1 spsk Hvidvinseddike
¾ tsk Groft salt

Bøffer

500 Hakket oksekød (ca. 6% fedt)
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
20 g Smør
100 g Revet cheddar- og maasdammerost
4 Grove burgerboller (ca. 380 g)
100 g Rensede hele blade af romainesalat
1 Agurk i skiver (ca. 350 g)

Sådan gør du

Rabarberrelish

  • Bring alle ingredienserne i kog i en tykbundet gryde. Kog relishen ved svag varme og under låg i ca. 4 min. - rør af og til. Tag låget af gryden og kog relishen ved kraftig varme i 1-2 min. eller til relishen tykner. Lad den køle lidt af.

Bøffer

  • Form kødet til 4 meget flade bøffer (ca. 10 cm i diameter) og drys dem med salt og peber. Lad fedtstoffet blive gyldent i en sauterpande. Brun bøfferne ca. 1½ min. på hver side og steg dem derefter ved jævn varme i ca. 2 min. Fordel osten på bøfferne, læg låg på og tag panden af varmen. Lad bøfferne hvile og osten smelte i ca. 2 min.
  • Lun bollerne på en brødrister og flæk dem. Læg de lune boller sammen om salatblade, agurk, rabarberrelish og bøffer med ost - server resten af rabarberrelishen og agurken ved siden af, hvis ikke det kan være i burgerne.

Tips

  • Du kan lave dobbelt, eller mere, portion af rabarberrelishen. Kogetiden bliver et par minutter længere. Rabarberrelishen smager dejligt sammen med ost, karryretter og stegt kød fra grillen.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8697 kJ / 2079 kcal

Næringsindhold pr. 100g

592 kJ / 141 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,9 g
Protein: 12,3 % 4,3 g
Kulhydrat: 55,8 % 19,4 g
Fedt: 31,9 % 5,1 g
Relateret video Sådan bruger du rabarber

Rabarber er lækre både i det søde og det salte køkken. Karolines Køkkenskole viser dig her, hvordan du kan bruge rabarber til en kompot, der kan bruges til desserter, mousse, som topping på skyr, tilbehør til frokosten eller til stegt fisk og kød.

https://www.arla.dk/opskrifter/cheeseburger-med-rabarberrelish/