Cannelloni med spinat og svampe

45 min
Fryseegnet
Cannelloni med spinat og svampe

Hjemmelavede cannelloni med spinat, svampe og tomatsauce serveret med frisk spidskålssalat. Så er der nem og lækker aftensmad til den kødfrie dag! Cannelloni er italiensk mad, når det er bedst. Velsmagende og enkelt. Har du prøvet hjemmelavede cannelloni? Prøv dem næste gang du får lyst til italiensk mad...

Ingredienser

Cannelloni

15 g Smør
200 g Champignoner i skiver
2 Små finthakkede fed hvidløg
250 g Optøet frossen helbladet spinat
1 dåse Hakkede tomater med chili
1 tsk Groft salt
1 Frisk lasagneplade (ca. 200 g)
1 Æggehvide
200 g Revet mozzarellaost
2 Store tomater i små stykker (ca. 200 g)
1 tsk Stødt muskatnød
¼ tsk Groft salt

Spidskålssalat

300 g Fintsnittet spidskål
1 Finthakket rødløg (ca. 75 g)
1 spsk Eddike
1 spsk Friskpresset citronsaft
½ tsk Groft salt

Tilbehør

240 g Groft brød

Sådan gør du

Cannelloni

  • Lad smørret smelte ved kraftig varme i en sauterpande, men uden at det bruner. Svits champignoner og hvidløg i ca. 2 min.
  • Kom spinaten i en sigte og pres væden fra. Bland spinat i grøntsagerne og steg ved jævn varme i yderligere ca. 2 min. Tilsæt ca. 1 dl af de hakkede tomater og salt, og smag til.
  • Del lasagnepladen i 2 lige store stykker (ca. 14 x 55 cm) og pensl med æggehvide. Del hver plade i 4 lige store stykker, så du i alt har 8 stykker (ca. 14 x 14 cm).
  • Fordel fyldet og ca. 50 g af osten på den penslede side, på de 8 stykker og rul dem sammen.
  • Læg de 8 cannelloni i et smurt ovnfast fad (ca. 20 x 30 cm) og fordel de friske tomater over. Drys med muskatnød og salt og fordel resten af de hakkede tomater på cannellonierne.
  • Drys med resten af osten og bag retten nederst i ovnen i ca. 20 min. ved 225° - traditionel ovn. Tag cannellonierne ud og lad dem trække tildækket i ca. 10 min.

Spidskålssalat

  • Vend spidskål, rødløg, eddike og citronsaft sammen.
  • Fordel spidskålssalaten på et fad og drys med salt .

Hvis pastapladerne er lidt tørre, kan de være svære at rulle om fyldet. Læg dem i så fald på et vådt viskestykke i 2-3 min. inden fyldet fordeles herpå. Så er de lettere at rulle pænt.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7861 kJ / 1879 kcal

Næringsindhold pr. 100g

364 kJ / 87 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2 g
Protein: 24,1 % 5,2 g
Kulhydrat: 48,1 % 10,3 g
Fedt: 27,8 % 2,7 g
Relateret video Sådan knuser og hakker du hvidløg

Karolines køkken viser, hvordan du nemt knuser eller hakker et fed hvidløg.

https://www.arla.dk/opskrifter/cannelloni-med-spinat-og-svampe/