Cannelloni med spinat og hytteost

Cannelloni med spinat og hytteost

45 min
Fryseegnet
Smagfulde spinatcannelloni med hytteost og cremet ostesauce serveret med spicy tomatsalat. Sundt og lækkert til både hverdag og fest.
https://www.arla.dk/opskrifter/cannelloni-med-spinat-og-hytteost/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 25 min. ved 225° - traditionel ovn.

Cannelloni
  • Kom det optøede spinat i en sigte og pres vandet ud af det. Bland det med hytteost og salt. Del lasagnepladen i 2 lange baner (ca. 14 x 55 cm), læg pladerne på et vådt viskestykke og pensl dem med æggehvide. Del hver bane i 4 lige store stykker, så du i alt har 8 stykker (ca. 14 x 14 cm). Fordel fyldet på den penslede side, på de 8 stykker og rul dem sammen. Fordel de 8 cannelloni i 4 små smurte ovnfaste skåle (ca. 10 x 17 cm). Fordel ostesauce over og bag dem midt i ovnen.
Tomatsalat
  • Vend tomater, rødløg, hvidløg og chili sammen. Fordel tomatsalaten på et fad og dryp med citronsaft.
Tip
  • Bag retten i et stort ovnfast fad (ca. 20 x 30 cm) i stedet for 4 små ovnfaste skåle.
Energiindhold for hele retten:

7266 kJ / 1737 kcal

Næringsindhold pr. 100g

355 kJ / 85 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 21,7 % 4,5 g
Kulhydrat: 52,6 % 11 g
Fedt: 25,7 % 2,5 g
Relateret video
Sådan knuser og hakker du hvidløg

Karolines køkken viser, hvordan du nemt knuser eller hakker et fed hvidløg.

Ingredienser

450 g Optøet frossen helbladet spinat
200 g Hytteost
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 Frisk lasagneplade (ca. 200 g)
1 Æggehvide
4 dl Ostesauce
Tomatsalat
400 g Røde og gule cherrytomater i halve
1 Rødløg i tynde skiver (ca. 75 g)
2 Små finthakkede fed hvidløg
1 spsk Finthakket rød chilipeber
2 spsk Friskpresset citronsaft
Tilbehør
4 skiver Groft brød (ca. 240 g)