Brun sovs

15 min
Brun sovs

Mange børn og voksne kan godt lide brun sovs.....og mange vil også gerne kunne lave den. Men hvordan laver man en brun sovs, hvis man ikke har en sky at lave den af? Vi har tryllet med lidt løg og andre gode sager, så her er opskriften på en nem brun sovs, og du kan tage kegler og servere brun sovs til lige præcis det, du har lyst at servere brun sovs til.

Ingredienser

Brun sovs

10 g Smør
2 Løg i halve, tynde ringe (ca. 150 g)
½ tsk Groft salt
3 dl Vand
¼ liter Madlavningsfløde
1 tsk Sojasauce
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1½ spsk Saucejævner
Kulør

Sådan gør du

Brun sovs

  • Lad smørret blive gyldent i en pande. Tilsæt løg og salt og steg ved jævn varme i ca. 5 min. - rør af og til.
  • Kom vand i panden, bring i kog ved kraftig varme og lad det koge ind, stadig ved kraftig varme, i ca. 2 min.
  • Hæld vandet (ca. 1½ dl) fra løgene over i en lille tykbundet gryde - brug evt. en sigte.
  • Bring vandet fra løgene i kog, tilsæt madlavningsfløde, sojasauce, salt og peber og bring saucen i kog.
  • Tag gryden af varmen og pisk saucejævner i.
  • Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min. Tilsæt kulør og smag til.

Du kan komme de kogte løg tilbage i sovsen. Eller du kan gemme dem til en kødsauce eller gryderet.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

1919 kJ / 459 kcal

Næringsindhold pr. 100g

262 kJ / 63 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,4 g
Protein: 9,8 % 1,5 g
Kulhydrat: 34,9 % 5,4 g
Fedt: 55,3 % 3,9 g
https://www.arla.dk/opskrifter/brun-sovs/