BLT toast med ost

15 timer
BLT toast med ost

En BLT er en klassisk sandwich med sprød bacon, salat og tomat. I denne BLT finder du også lidt smeltet ost. Prøv en BLT toast med ost - og spice den eventuelt op med lidt chili-mayo!

Ingredienser

1½ skive Groft toastbrød
1 skive Cheasy® M 13% (20+)
1 spsk Mayonnaise med smag, fx dijonnaise
1 Stor tomat i skiver
3 blade Skyllet icebergsalat i mindre stykker
4 skiver Bacon -stegt
1 Træspyd

Sådan gør du

  • Del den hele skive toastbrød, så du har 3 halve skiver. Læg osten på det ene stykke brød. Bag toastskiverne i ovnen til de er sprøde og osten er smeltet i ca. 5 min. ved 225° - traditionel ovn.
  • Smør de to stykker toastbrød uden ost med mayonnaise. Læg halvdelen af tomatskiverne, salatbladene og 2 skiver bacon på det ene brød med mayonnaise. Kom toastbrødet med ost herpå og læg resten af tomatskiver, salatbladene og de sidste skiver bacon ovenpå. Slut af med det sidste toastbrød - vend den smurte side nedad. Stik et træspyd gennem toasten og server.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

1580 kJ / 378 kcal

Næringsindhold pr. 100g

594 kJ / 142 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,4 g
Protein: 23,4 % 8,2 g
Kulhydrat: 33,6 % 11,8 g
Fedt: 43 % 6,9 g
Relateret video Gulerods-'bacon'

Gulerods-'bacon' smager naturligvis ikke som bacon, men det ligner til forveksling pg kan bruges som topping på supper, salater eller i en vegetarisk sandwich.

https://www.arla.dk/opskrifter/blt-toast-med-ost/