Blinis med stenbiderrogn

30 min
Arbejdstid: 30 min
Blinis med stenbiderrogn

Blinis med stenbidderrogn er den perfekte kombination. Her får du opskriften på en meget nem og hurtig måde at tilberede blinis på - med boghvedemel og bagepulver. Blinis med stenbiderrogn er en klassiker som forret, men kan også serveres som en del af en tapas-menu.

Prøv en version med flere {grøntsager}

Ingredienser

Blinis

100 g Hvedemel (ca. 1¾ dl)
50 g Boghvedemel (ca. 1 dl)
½ tsk Bagepulver
1 tsk Sukker
½ tsk Groft salt
2 Æg
1½ dl Mælk
50 g Smeltet smør

Stenbiderrogn

1½ dl Creme fraiche
75 g Renset stenbiderrogn
1 Finthakket rødløg (ca. 50 g)
12 Dildkviste

Sådan gør du

Blinis

  • Bland mel, boghvedemel, bagepulver, sukker og salt.
  • Rør æg og mælk sammen i en skål og pisk melblandingen og det smeltede smør i.
  • Lad en blinispande blive varm og kom evt. lidt smør i hullerne.
  • Kom ca. ½ dl dej i hvert hul og bag de små blinis, ved jævn varme, ca. 2 min. på hver side, til de er gennembagte og gyldne.

Stenbiderrogn

  • Fordel creme fraiche, løg og stenbiderrogn på de nybagte blinis.
  • Pynt med dildkviste og server.

Har du ikke en blinispande kan du bruge en almindelig stegepande - ca. 22 cm i diameter - lav ca. 4 blinis ad gangen.

Er det ikke sæson for frisk stenbiderrogn, kan du bruge lakse - eller ørredrogn fra glas - eller røget laks eller hellefisk.

Har du ikke en blinispande kan du bruge en almindelig stegepande - ca. 22 cm i diameter - lav ca. 4 blinis ad gangen.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

5942 kJ / 1420 kcal

Næringsindhold pr. 100g

805 kJ / 192 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 13,3 % 6,3 g
Kulhydrat: 36,7 % 17,4 g
Fedt: 50 % 10,9 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/blinis-med-stenbiderrogn/