Blåbærmarengs med flødeskum og bær

Blåbærmarengs med flødeskum og bær

2 timer 30 min
Arbejdstid: 20 min
Fryseegnet
Her er opskriften på en dejlig og enkel kage bestående af en marengsbund, toppet med flødeskum og friske bær. Du kan variere med sæsonens frugt og bær - eller toppe med en blanding af frisk og syltet frugt.
https://www.arla.dk/opskrifter/blabarmarengs-med-flodeskum-og-bar/

Sådan gør du

  • Pisk æggehvider, sukker og citronsaft til en sej og blank marengs i en skål i vandbad. Tag skålen af varmen og vend blåbærrene i. Smør marengsen ud i en cirkel på bagepapir (ca. 22 cm i diameter) og bag den midt i ovnen ca. 1 time ved 150° - traditionel ovn. Sluk for ovnen og lad marengsen stå ved ovnens eftervarme i ca. ½ time. Afkøl den på en bagerist. Pisk fløden til et let skum og fordel det på marengsbunden. Pynt med bær og server.

Du kan udskifte blåbær i marengsen med andre bær og du kan tilsætte hakkede nødder eller mandler efter smag.

Energiindhold for hele retten:

7223 kJ / 1726 kcal

Næringsindhold pr. 100g

830 kJ / 198 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 4 % 2 g
Kulhydrat: 48,8 % 23,8 g
Fedt: 47,2 % 10,6 g
Relateret video
Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum.

Ingredienser

3 Æggehvider
175 g Sukker (ca. 2 dl)
1 tsk Friskpresset citronsaft
150 g Friske eller frosne blåbær
2½ dl Piskefløde
200 g Friske blandede bær