Bananmuffins med chokolade

45 min
Fryseegnet
Bananmuffins med chokolade

Bananmuffins med chokolade - et stort hit når bagning skal være let og enkelt. Banan og chokolade er et fantastisk makkerpar - og bananmuffins bliver endnu bedre, når du bruger bananer, som er meget modne. Server de hjemmelavede bananmuffins som eftermiddagskage eller tag dem med på tur - de vil sætte smil på læben hos både store og små!

Ingredienser

Bananmuffins

200 g Hvedemel (ca. 3½ dl)
2 tsk Bagepulver
½ tsk Fint salt
2 Æg
150 g Sukker (ca. 1¾ dl)
1 tsk Vaniljesukker
125 g Smeltet smør
2 Modne bananer
100 g Mørk chokolade
12 Muffinsforme

Sådan gør du

Bananmuffins

  • Bland hvedemel, bagepulver og salt og sigt det sammen i en stor skål. Lav en fordybning i midten af melblandingen.
  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt. Hæld æggemassen ned i fordybningen sammen med moste bananer og smeltet smør.
  • Rør dejen let sammen med en dejskraber og vend chokoladestykkerne i - hold ca. ½ dl chokoladestykker tilbag e. Rør ikke for længe, dejen må gerne være klumpet.
  • Fordel dejen i 12 papirmuffinsforme (a ca. 1 dl) og fordel de resterende chokoladestykker ovenpå. Bag bananmuffins med chokolade midt i ovnen i 15-20 min. ved 200° - traditionel ovn.

Pynt dine muffins med glasur: Rør 100 g flormelis med 1½ spsk kakao og lidt kogende vand til en glasur. Kom glasuren i en frysepose, klip et lille hul i hjørnet og dekorer kagerne, når de er afkølede.

Tilsæt 2 tsk kanel eller kardemomme til dejen sammen med melet, hvis du har lyst til en ny variation af bananmuffins. Du kan fordele dejen i 24 mini muffinsforme.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

13120 kJ / 3136 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1374 kJ / 328 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 5 % 4,1 g
Kulhydrat: 54,1 % 43,7 g
Fedt: 40,9 % 15,2 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/bananmuffins-med-chokolade/