Asiatisk agurkesalat

Asiatisk agurkesalat

20 min
Her får du opskriften på en nem og skøn asiatisk agurkesalat, der både er frisk og spicy. I denne "smashed" agurkesalat banker man agurken med en kagerulle eller med den brede side af en kniv, så agurkerne kan optage en masse smag. Agurkerne vendes i en marinade eller dressing med blandt andet sesamolie, soja, riseddike, hvidløg og chili, som giver salaten en helt fantastisk og intens smag. Den asiatiske agurkesalat toppes med ristede sesamfrø, koriander og frisk chili. Agurkesalaten er hurtig at lave og kan serveres som en lille ret eller som tilbehør til diverse asiatisk mad.
https://www.arla.dk/opskrifter/asiatisk-agurkesalat/

Sådan gør du

Asiatisk agurkesalat
  • Vask agurken og bank den med en kagerulle eller en bred kniv, så den flækker og går fra hinanden. Skær agurken ud i mundrette stykker.
  • Kom agurkestykkerne i en skål med salt - lad det stå i 10 min. Hæld væden fra agurkerne.
  • Kom honning, sesamolie, soja, riseddike, chiliolie og hvidløg på agurkerne.
  • Vend det hele godt sammen - server med ristede sesamfrø, frisk koriander og lidt chili på toppen.

Den asiatiske agurkesalat kan serveres som en selvstændig lille ret eller forret, evt. med rejer i - eller som tilbehør til diverse asiatisk mad.

Energiindhold for hele retten:

591 kJ / 141 kcal

Næringsindhold pr. 100g

150 kJ / 36 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,4 g
Protein: 16,2 % 1,4 g
Kulhydrat: 44,1 % 3,9 g
Fedt: 39,6 % 1,6 g
Alkohol: 0,1 %
Relateret video

Her får du opskriften på en nem og skøn asiatisk agurkesalat, der både er frisk og spicy.

Ingredienser

Asiatisk agurkesalat
1 Agurk
¼ tsk Groft salt
1 tsk Honning
1 tsk Sesamolie
1 spsk Sojasauce
2 tsk Japansk riseddike
1 tsk Chiliolie
1 Fed hvidløg, finthakket
1 tsk Ristede sesamfrø
1 håndfuld Frisk koriander
½ Frisk rød chilipeber, fintsnittet