Appelsinis

6 timer
Arbejdstid: 30 min
Appelsinis

Denne appelsinis med yoghurt er nem at lave og perfekt at have i fryseren til enten gæster eller en lille selv-forkælelse. Denne opskrift på appelsinis har en skøn friskhed fra den græske yoghurt - og knaser dejligt pga. den hakkede chokolade. Lækker og rustik. Prøv den!

Ingredienser

3 Æggeblommer
5 spsk Sukker
2½ dl Græsk yoghurt
1 dl Friskpresset appelsinsaft
2 tsk Fintrevet appelsinskal (usprøjtet)
50 g Grofthakket mørk chokolade
¼ liter Piskefløde
3 Æggehvider

Pynt

Grofthakket mørk chokolade
Fintrevet appelsinskal (usprøjtet)
Citronmelisseblade

Sådan gør du

  • Pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps.
  • Tilsæt yoghurt, appelsinsaft og -skal, og vend chokolade i blandingen.
  • Pisk fløde og æggehvider stive hver for sig og vend først fløden og dernæst æggehviderne i blandingen.
  • Hæld blandingen i en bageform (ca. 10 x 30 cm) og stil den tildækket i fryseren i ca. 5 timer. Rør i isen 4-5 gange under indfrysningen.
  • Stil isen i køleskabet ca. 1 time før servering.
  • Fordel isen i 6 skåle og pynt med grofthakket chokolade, appelsinskal og citronmelisse.

Du kan også tilsætte hakkede nødder eller valnødder til isen.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7845 kJ / 1875 kcal

Næringsindhold pr. 100g

925 kJ / 221 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,1 g
Protein: 7,6 % 4,1 g
Kulhydrat: 25,1 % 13,7 g
Fedt: 67,3 % 16,8 g
https://www.arla.dk/opskrifter/appelsinis/