Æblekage med smuldredej og bær

45 min
Æblekage med smuldredej og bær

Æblekage med smuldredej, bær og knasende nødder. Lækker crumble af bl.a. havregryn og mandler. Æblekagen med smuldredej er en populær klassiker både til eftermiddagskaffen og som dessert.

Ingredienser

75 g Hvedemel (ca. 1½ dl)
75 g Brun farin (ca. 1¼ dl)
50 g Havregryn (ca. 1¾ dl)
50 g Grofthakkede mandler
½ tsk Groft salt
75 g Smør
4 Store æbler i små tern, fx jonagold (ca. 500 g)
150 g Frosne blandede bær, fx hindbær, brombær og blåbær
1 spsk Flydende honning
¼ liter Piskefløde - pisket til flødeskum

Sådan gør du

Smuldredej

  • Bland mel, farin, havregryn, mandler og salt.
  • Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i blandingen.

Æbler og bær

  • Læg æbler og halvdelen af bærrene i et ovnfast fad (ca. 20 x 30 cm) og dryp honningen over.
  • Fordel smuldredejen over frugtblandingen, tryk de resterende bær let ned i dejen og bag æblekagen midt i ovnen i ca. ½ time ved 200° - traditionel ovn.
  • Server æblekagen lun med iskoldt flødeskum til.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

11488 kJ / 2746 kcal

Næringsindhold pr. 100g

920 kJ / 220 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,6 g
Protein: 4,3 % 2,3 g
Kulhydrat: 36,5 % 19,7 g
Fedt: 59,2 % 14,7 g
https://www.arla.dk/opskrifter/ablekage-med-smuldredej-og-bar/