Æblegalette

1 time
Æblegalette

Æblegalette - en rustik tærte som bages uden tærteform. Galette er et udtryk, der stammer fra det franske køkken og betegner forskellige flade, runde tærter og kager, som bages uden form. Æblerne kan lægges i sirligt mønster i galetten eller blot skæres i små stykker og fordeles på den rustikke tærtebund. Uanset udtrykket så smager æblegaletten helt vidunderligt - særligt med cremefraiche eller iskoldt flødeskum til...

Ingredienser

Tærtebund

175 g Hvedemel
75 g Mandelmel
50 g Sukker
150 g Koldt smør
1 Æg

Fyld

50 g Sukker
25 g Mandelmel
375 g Røde æbler i tynde både (ca. 5)
Sammenpisket æg
Perlesukker

Tilbehør

2½ dl Creme fraiche

Sådan gør du

Tærtebund

  • Bland mel, mandelmel og sukker sammen i en skål.
  • Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melblandingen.
  • Tilsæt æg og saml hurtigt dejen.
  • Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir - tærtebunden skal være rund og fylde det meste af bagepapiret (ca. 40 cm i diameter). Læg tærtebunden med bagepapir på en plade og stil den køligt.

Fyld

  • Bland sukker og mandelmel sammen i en lille skål.

Sådan samler du æblegaletten

  • Drys sukkerblandingen ud over bunden - lad ca. 5 cm af kanten være fri.
  • Fordel æbleskiverne på bunden.
  • Løsn forsigtigt kanten af tærtebunden fra bagepapiret med en lille skarp kniv og fold kanten ind over fyldet.
  • Pensl kanten med æg og drys med perlesukker.
  • Bag galetten midt i ovnen til kanten er gylden og sprød i ca. 15 min ved 200 ° - traditionel ovn. Server æblegaletten lun med cremefraiche.

Æblegaletten kan også serveres med vaniljeflødeis.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

13870 kJ / 3315 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1154 kJ / 276 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,1 g
Protein: 6,4 % 4,3 g
Kulhydrat: 34,6 % 23,5 g
Fedt: 59 % 18,4 g
Relateret video Æblegalette

Æblegalette - en rustik tærte som bages uden tærteform. Galette er et udtryk, der stammer fra det franske køkken og betegner forskellige flade, runde tærter og kager, som bages uden form. Æblerne kan lægges i sirligt mønster i galetten eller blot skæres i små stykker og fordeles på den rustikke tærtebund. Uanset udtrykket så smager æblegaletten helt vidunderligt - særligt med cremefraiche eller iskoldt flødeskum til.

https://www.arla.dk/opskrifter/ablegalette/