Danskerne forkæler sig selv under lockdown: Søgninger på søde opskrifter er steget med over 300 procent

Læs tid
2 min
Danskerne forkæler sig selv under lockdown: Søgninger på søde opskrifter er steget med over 300 procent
Publiceret
14 maj 2020
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Nedlukningen har sat en stopper for festlige begivenheder som fødselsdagsfejringer og havefester, der normalt inviterer til god mad og lækre desserter. Men det har ikke påvirket danskernes lyst til det søde køkken. Tværtimod. Karoline Køkkens opskriftsdatabase viser, at antallet af søgninger på opskrifter som hindbærsnitter, kanelsnurrer og jordbærtærte er steget med over 300 procent de sidste seks uger. Søgninger på sunde opskrifter er derimod faldet.

Er der noget, vi danskere er kendte for, så er det at hygge os, og med hygge følger ofte snacks og lækkerier til den søde tand. Og selvom nedlukning og social distancering nu har sat en stopper for de større, festlige begivenheder, har vi bestemt ikke glemt at hygge om os selv og hinanden i de danske hjem.

De seneste tal fra Karoline Køkkens opskriftsdatabase, der månedligt besøges af to millioner gæster, viser tværtimod, at vi danskere er langt mere sukkerglade under nedlukningen, end vi normalt er. Antallet af søgninger på opskrifter som kanelsnurrer, jordbærtærte og hindbærsnitter, er nemlig steget med henholdsvis 600, 500 og 300 procent over de sidste seks uger. Stigningen indikerer, at vi tillader os selv ekstra meget forkælelse i nedlukningsperioden, mener leder af Karolines Køkken, Tove Færch:

”Tallene fortæller med al tydelighed, at vi danskere er gode til at skabe hyggelige stunder i hjemmet, og at vi tillader os selv ekstra meget selvforkælelse, mens dagligdagens normale rutiner er sat på hold,” siger Tove Færch og bemærker, at det ikke er de klassiske kagefavoritter, der er steget i popularitet, men i stedet de mere krævende opskrifter.

”Det er dejligt at se, at flere af de opskrifter danskerne giver sig i kast med, er i den mere komplicerede genre, som giver anledning til at prøve nye færdigheder og finpudse teknikker. Det siger noget om, at vi lige nu har modet og overskuddet til at øve os i at kreere fine hindbærsnitter, perfekt snoede kanelsnurrer og den danske sommerklassiker: jordbærtærten.”

Sunde opskrifter og gæstemad er sat på pause

Mens opskrifter på søde sager er i høj kurs på Karolines Køkkens opskriftsside, har der være et fald i antallet af søgninger på temaer som sund mad, gæstemad og madpakker. Det er et naturligt resultat af nedlukningen, hvor vores vaner er ændrede, mener Tove Færch. Derfor forventer hun også, at faldet i søgningerne kun er midlertidigt og vil udligne sig igen.

”Nu da Danmark så småt er begyndt at genåbne, vil der højst sandsynligt ikke gå lang tid, før vi igen ser normal trafik på madpakkesøgninger, sund hverdagsmad og på sigt også gæstemad. Men jeg håber, at danskerne vil holde fast i bagelysten, når hverdagen bliver normal igen, og at de vil fortsætte med at udfordre sig selv med de mere komplicerede opskrifter, som udfordrer vores færdigheder i køkkenet.”

Nøgletal fra Karoline Køkkens opskriftsdatabase i perioden 12. marts-26. april 2020

Opskrifter med mere trafik end normalt:

  • Koldskål: Stigning på 859 procent
  • Kanelsnurrer: Stigning på 692 procent
  • Jordbærtærte: Stigning på 587 procent
  • Citronmåne: Stigning på 412 procent
  • Kanelsnegle: Stigning på 357 procent
  • Hindbærsnitter: Stigning med 339 procent

Sider med mindre trafik end normalt:

  • Gæstemad: fald på 75 procent
  • Påskefrokost: fald på 61 procent
  • Madpakker: fald på 44 procent
  • Sundt og nemt: fald på 27 procent
  • Salater: fald på 22 procent

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663