​Fremtidens mejeriprodukter skal være klima-neutrale

Arla Foods og virksomhedens 10.300 andelshavere i 7 lande lancerer deres hidtil mest ambitiøse mål for at fremskynde omstillingen til bæredygtig mejeriproduktion med øget fokus på gårdene. Hovedmålet er at reducere udledningen af drivhusgas med 30 procent pr. kilo mælk i løbet af det næste årti og arbejde hen imod netto-nuludledning inden 2050.

Med en ny klimaambition frem mod 2050 tager Arla de næste store skridt mod bæredygtig mælkeproduktion og netto-nuludledning.

”Vi vil som det førende internationale andelsselskab med 10.300 landmænd og måske den mest omfattende viden om mælke- og mejeriproduktion i Nordeuropa fremskynde omstillingen til bæredygtig mælkeproduktion. Vi har i mange år arbejdet med bæredygtighed, og vi skal gøre mere og arbejde hurtigere, særligt for at bekæmpe klimaforandringerne, der påvirker alle på jorden, ikke mindst os landmænd,” siger mælkeproducent og formand for Arla Foods, Jan Toft Nørgaard.

Den nye strategi dækker hele værdikæden fra ko til køkkenbord og adresserer områderne klima, luft, vand og natur. Hovedmålet er at reducere Arlas samlede CO2-udledning med 30 procent pr. kilo mælk inden 2030 og arbejde hen imod netto-nuludledning inden 2050.

”Med styrket opbakning fra vores landmænd står vi i en endnu stærkere position til at sikre, at forbrugerne bevarer tilliden til mejeriprodukter som en del af en sund og bæredygtig kost, også i fremtiden. Mejeriprodukter nydes over hele verden og spiller en vigtig rolle i at sikre god ernæring til verdens voksende befolkning – lige fra et glas frisk skolemælk til avancerede valleproteiner, der anvendes til medicinsk ernæring,” siger Arla Foods' CEO Peder Tuborgh.

Målet gælder alle Arlas markeder, men alt efter de lokale forhold når nogle lande måske målet tidligere end 2050.

”Vi har ikke alle svarene endnu, men vi rækker nu ud til vores landmandskolleger, ikke mindst den yngre generation, til industrien, uddannelsesinstitutioner og regeringer for at samarbejde og få nye idéer, som kan fremme omstillingen til et mere bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion,” siger Jan Toft Nørgaard.

Arla Foods vil også udforske de kommercielle muligheder på markedet for at drive udviklingen, forklarer Peder Tuborgh,
”Vi tror, at et stigende antal forbrugere er villige til at belønne de mest bæredygtige mælkeproducenter ved at betale lidt mere for deres mælk, på samme måde som det er sket med økologiske mejeriprodukter. Fra i dag går vi i dialog med en gruppe af vores mest progressive landmænd i både Danmark og Sverige for at kunne tilbyde mere bæredygtig konventionel og økologisk frisk mælk, der sætter en højere standard for klima, dyrevelfærd og gårddrift. Vi vil i løbet af året sælge deres mælk under mærkerne Arla® 24 i Danmark og Arla Ko® i Sverige. Endvidere vil vi undersøge alle forretningsmuligheder på vores markeder for at Arla-landmænd kan flytte grænserne.”

Værktøjer og viden skaber mere bæredygtige gårde
Størstedelen af den samlede udledning fra mejeriværdikæden stammer fra gårdene. Af indlysende grunde er det ikke muligt helt at eliminere udledningen af metangas fra køer, men den kan reduceres væsentligt, eksempelvis gennem optimeret fodersammensætning, hvilket er et forskningsområde Arla investerer i. For at mindske udledningen er det en vigtig del af strategien at samarbejde med landmændene om at måle og øge mængden af CO2, der opfanges og lagres i jorden. På den måde kan landmændene bidrage positivt.

For landmanden er det vigtigt at forstå, hvor gårdens største klimapåvirkning er, og hvordan den kan reduceres. Siden 2013 har Arla afholdt næsten 700 gårdmøder for at informere grupper af landmænd om bæredygtighed, og der er gennemført mere end 5.000 klimatjek på Arla-gårde.

“Klimavurderingen er meget motiverende, fordi den viser, hvor gårdens CO2-udledning kan reduceres, hvilket ofte også fører til omkostningsbesparelser,” siger Jan Toft Nørgaard, der har brugt værktøjet på sin egen gård.

I 2018 oprettede Arla en digital dokumentationsdatabase kaldet Arlagården® Plus for at hjælpe Arla og den enkelte landmand med systematisk at måle og benchmarke gårdens resultater. Indtil videre registrerer Arla-landmænd data fra 96 procent af Arlas mælkepulje i systemet på kvartalsbasis, f.eks. om deres besætning, malkesystem, foder, græsning, arealanvendelse og dyrevelfærd. Det er et af de største datasæt om mælkebedrifter i Europa.

”Næste skridt er at indføre parametre, der indikerer gårdens påvirkning på miljø og klima. Det vil give os mulighed for at se, inden for hvilke områder der er størst potentiale og identificere de gårde, der gør det bedst, og som alle i vores andelsselskabet kan lære af,” siger Jan Toft Nørgaard.

Siden 1990 har Arla-landmænd reduceret udledningen pr. kilo mælk med 24 procent. CO2-udledningen fra Arlas aktiviteter, herunder emballage og transport, er reduceret med 22 procent siden 2005 – selvom Arlas mælkeindvejning i samme periode er vokset med over 40 procent.

“Arla-landmænd er dygtige og progressive driftsledere, og Arla vil støtte dem så meget som muligt med værktøjer, ny teknologi og ny viden fra forskere og eksperter. Som selskab fremskynder vi også vores omstilling til en mere bæredygtig drift med ikke-fossile brændstoffer, vedvarende energi, bæredygtig emballage og mindre spild ved hjælp af en lang række nye tiltag i løbet af 2019 og fremefter,” siger Peder Tuborgh.

Ifølge en ny analyse fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) fortsætter verdens mælkeproduktion med at blive mere effektiv og bæredygtig med et samlet globalt gennemsnit på 2,5 kg CO2 pr. kilo mælk. Arla-landmænd bidrager til dette resultat med en gennemsnitlig emissionsintensitet på 1,15 kg CO2 pr. kilo mælk, hvilket er ca. halvdelen af det globale gennemsnit.

Understøttende fakta for Arlas miljømål frem til 2050:
Bedre klima : Netto-nuludledning

Ren luft og vand: Kvælstof- og fosforkredsløb i balance

Mere natur: Øget biodiversitet og adgang til naturen

Mål: Arlas klimaambitioner er defineret ved hjælp af input fra universitetsforskere og NGO'er i Sverige, Danmark, Tyskland og Storbritannien og er udviklet efter Science Based Targets-metoden for at sikre, at målene bidrager til at opfylde Paris-aftalen. Science Based Targets Initiative er et samarbejde mellem CDP, World Resources Institute (WRI), Verdensnaturfonden (WWF), og FN’s Global Compact (UNGC).

CO2-måling på gårdene: Arla følger den internationalt anerkendte metode til beregning af CO2-aftryk på gårdniveau, som er udviklet af International Dairy Federation (IDF). Vi har udviklet et værktøj til beregning af bedriftens CO2-aftryk, og indtil videre er det blevet anvendt mere end 5.000 gange på Arlas gårde

Hvordan en mælkeproducent reducerer CO2-udledningen:
Kvægfoder: Når koen fordøjer foderet, dannes den naturlige gas metan, som frigives, når koen bøvser. Ved at ændre fodersammensætningen får koen mindre luft i maven.

Foderproduktion: En effektiv foderproduktion sikrer, at der er den helt rigtige mængde næringsstoffer til dyrkning af afgrøderne og minimerer mængden af næringsstoffer, der går tabt i forbindelse med opbevaring, håndtering og spredning på marken. Dette mindsker ikke blot klimapåvirkningen, men forbedrer også lønsomheden på gården.

Håndtering af gødning: Når gødning anvendes til produktion af biogas, reduceres udledningen, og der produceres vedvarende energi. Når gødningen anvendes på marken, skal den indarbejdes i jorden hurtigst muligt for at mindske tabet af kvælstof.

Vedvarende energi: Gården kan producere vedvarende energi ved brug af solceller, biogas eller vindmøller. I øjeblikket producerer Arla-gårdene, hvad der svarer til 61 procent af deres samlede strømforbrug.

Dyrevelfærd: Eftersom en ko ikke producerer mælk de første to år af sit liv, reduceres den samlede udledning pr. kilo mælk i hele koens levetid, jo længere den lever, og jo mere mælk den producerer. Dyrevelfærd øger mælkeydelsen og levetiden.

Brændstof: Maskiner, traktorer m.v. på gården kan udskiftes med modeller, der bruger mindre brændstof og flere ikke-fossile brændsler. Landmændene kan køre miljøvenligt for at forbedre brændstoføkonomien og reducere brændstofforbruget pr. kilometer.

CO2-binding: CO2-bindingen (indfangning og lagring af kulstof i jorden) kan øges, særligt ved dyrkning af græs og korrekt brug af gødning.

Træer og planter: Landmanden kan plante træer, buske, levende hegn og blomster på sin jord. Det vil ikke blot bidrage til at optage CO2, men også forbedre biodiversiteten.