Repræsentantskab godkender disponering
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 01 marts 2012
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arlas øverste beslutningsorgan, repræsentantskabet, har i dag godkendt bestyrelsens indstilling til, hvordan koncernens årsresultat skal disponeres.
Arlas repræsentantskab fulgte sin egen konsolideringpolitik og bestyrelsens indstilling til disponering, da det her til aften vedtog disponeringen (se grafik).
Forud for repræsentantskabsmødet i Halmstad havde Arlas bestyrelse foreslået, at hver andelshaver får 4,5 procent af sin efterbetalingsberettigede værdi, at 4,2 øre/kg mælk konsolideres som Indskudskapital og at 7,4 øre/kg mælk (gennemsnitligt) udbetales til andelshaverne som efterbetaling.
Dette forslag, som blev godkendt i dag, følger repræsentantskabets konsolideringsmodel, som blev vedtaget i 2009.
Fakta/Arlas konsolideringspolitik
”Den årlige konsolidering skal være 4,5 procent af årets Arlaindtjening i Arla Foods amba. 1/3 af konsolideringen er individuel (Indskudskapital), mens 2/3 af konsolideringen er kollektiv.”
Fakta/Årets resultat
Årets resultat er 1,311 mia. kroner, hvilket svarer til 2,4 procent af Arlas omsætning i 2011.
***Bemærk!***Efterbetalingen på 7,4 øre/kg er et gennemsnitstal for alle andelshavere i Arla Foods. Det beløb, som gælder for den enkelte andelshaver, er baseret på dennes efterbetalingsberettigede værdi.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.