Store tab modvirkes af ekstraordinære indtægter i 2006

Læs tid
1 min
Publiceret
15 marts 2007
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Onsdag 14. marts 2007 godkendte Arla Foods' øverste besluttende myndighed, repræsentantskabet, bestyrelsens forslag til resulatdisponeringen for virksomhedsåret 2006. Det indebærer, at Arla Foods' mælkeleverandører får en gennemsnitlig efterbetaling på 5,31 danske øre og at Arla-indtjeningen havner på 226,66 øre pr. kilo indvejet andelshavermælk.

Arla Foods' årsresultat for 2006 blev på 993 millioner danske kroner. Det er betydeligt bedre end ventet med tanke på blandt andet forbrugerboykotten i Mellemøsten. Resultatet påvirkes i høj grad af ekstraordinære indtægter, heriblandt frasalg af ikke-kernevirksomheder.

"På trods af krisen i Mellemøsten har vi øget tempoet på vores strategiplan og har haft både kraft og vilje til at udvikle selskabet. Det kan vi stilfærdigt glæde os over," udtalte Arla Foods' adm. direktør Peder Tuborgh i sit indlæg på repræsentantskabsmødet, som fandt sted i Halmstad. Han udtrykte desuden sin glæde over repræsentantskabets støtte til Arla Foods' strategiplan.

Arla Foods' officielle årsrapport for virksomhedsåret 2006 udkommer snarligt. For yderligere information kontakt venligst Arla Foods Kommunikation på 89 38 10 47.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663