Danskerne vælger kalorielette mejeriprodukter
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 26 juni 2006
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
De danske forbrugere viser stor interesse for fedt- og sukkerreducerede mejeriprodukter. Det mærkes hos bl.a. Arlas Cheasy-serie, hvis salg er steget uafbrudt alle år siden introduktionen i 1990. Alene i 2005 blev der solgt mellem 14 og 30 procent mere af en række af Cheasy-produkterne i forhold til året før.
Fedt- og sukkerfattige skal smage godt
”Mens forbrugerne tidligere var villige til at acceptere en lidt mindre god smag, når det handlede om at skære ned på kalorierne, går de i dag ikke på kompromis med smagen. I dag er der fokus på fedt, sukker og kalorier året rundt og ikke kun i forbindelse med slankekure et par gange om året. Derfor kræver forbrugerne, at produkterne også smager godt. Cheasy-serien har udviklet sig fra at være deciderede slankeprodukter til at være en anerkendt serie af fedt- og sukkerfattige produkter, hvor smagen er i orden,” siger Brand manager Susanne Klemp fra Arla.
”Både vores salgstal og nye forbrugerundersøgelser viser, at danskerne har lyttet til ernæringseksperternes advarsler mod at spise for meget sukker. Ganske vist udgør sukkerindholdet i mejeriprodukter kun fem procent af det tilsatte sukker, som danskerne spiser, men Arla har naturligvis et ansvar for at give forbrugerne mulighed for at vælge sukkerreducerede eller helt sukkerfrie mejeriprodukter”, siger Susanne Klemp.
Så lidt skal der til
Af en amerikansk undersøgelse fra Stanford om årsagerne til fedme-epidemien i USA fremgår, at et indtag på blot 150 kcal (kilokalorier) mere om dagen, end man har behov for, kan føre til overvægt. Og150 kcal er, hvad man sparer ved for eksempel at skifte to skiver almindelig mellemlagret ost ud med to skiver 13 % mellemlagret Cheasy, eller ved at skifte100 gram almindelige feta-tern ud med 100 gram Cheasy salat tern eller ved at skifte ca. 75 gram almindelig fraiche 38 % ud med Cheasy Fraiche 9 %.
Arla Foods forventer at udvide Cheasy-serien endnu mere, og produktudvikling er i det hele taget i fokus hos mejerivirksomheden, hvor 75 eksperter arbejder med at udvikle nye produkter.
Læs mere på arla.dk om Cheasy
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.