Topkokke bruger Arla-produkter

Læs tid
1 min
Publiceret
23 februar 2005
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods sørger for, at topkokke fra hele Europa har de mejeriprodukter, de skal bruge, når kokkekonkurrencen Nordic Challenge skydes i gang i næste uge.

Danske topkokke får nu mulighed for at anvende Arlas gourmetprodukter. Her er det kokkene Marcus Emil Skjoldager og Bo Lindegaard under en tidligere kokkekonkurrence i København. Foto: Lars Bech

De nordiske råvarer er i højsædet, når 10 topkokke fra hele Europa dyster om at lave den bedste tre-retters menu i Bella Center i København på mandag.

Arla Foods leverer mejeriprodukterne til konkurrencen. Mælk, fløde, 48% creme fraiche og smør er de mejeriprodukter, de fleste af topkokkene har valgt at bestille hos Arla Foods til deres gourmetretter. Brugen af Arla Foods’ produkter hænger godt sammen med konkurrencens fokus på at tilberede et smagfuldt og harmonisk måltid af nordiske råvarer. Motivet er at udbrede kendskabet til den kvalitet, som Norden kan byde på, når det gælder fødevarer.

Nordic Challenge hænger godt sammen med et projekt, der er i gang i Arla. Her samarbejder fem danske topkokke med Arla om at udvikle gourmet-mejeriprodukter til restauranter. Projektleder Henrik Diekema er glad for at kunne præsentere nogle af disse produkter til Nordic Challenge:

”Vi har ikke sponsoreret topgastronomi før. Men nu viser vi topkokkene, at vi mener det, når vi siger, at vi vil gøre noget ud af at lave ordentlige produkter til kokkene”.

Flere af produkterne til konkurrencen, blandt andet 48% creme fraiche, er blevet til i samarbejde med de fem kokke i Danmark.

Danmark repræsenteres i Nordic Challenge af Mikkel Maarbjerg fra Restaurant Ensemble i København.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663