Politikere på turné til Arla-virksomheder
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 26 januar 2005
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Kampen om vælgernes gunst ved det forestående folketingsvalg nåede i denne uge ud til Arlas virksomheder.
Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft besøgte onsdag Holstebro Mejeri og Holstebro Flødeost, og dagen før lagde integrationsminister- og udviklingsminister Bertel Haarder vejen forbi Arla Foods’ datterselskab Crispy Food ved Gørlev på Sjælland, der fremstiller mysli-produkter.
Mogens Lykketoft ankom kl. 9 under stort presseopbud, hvorefter mejeridirektør Søren Jensen præsenterede virksomheden for politikeren og derefter viste rundt, først på Holstebro Mejeri og derefter på Holstebro Flødeost,
Efter rundvisningen var omkring 120 medarbejdere mødt frem i kantinen på Holstebro Flødeost for at høre Mogens Lykketofts valgoplæg og samtidig stille spørgsmål til politikeren.
Mejeridirektør Søren Jensen fortæller Mogens Lykketoft om produktionen på Holstebro Mejeri og Holstebro Flødeost. (Foto: Henrik Bjerg)
Bertel Haarder taler med medarbejder på Crispy Food Ahmad Khan Baig.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.