Skandalen i Parmalat har kun ringe effekt på Arla

Læs tid
1 min
Publiceret
07 januar 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Selv om Arla Foods og Parmalat er aktive på en række af de samme markeder, berører skandalen i det italienske mejeriselskab kun Arla Foods i begrænset omfang.

Den italienske anklagemyndighed skønner, at op imod 75 milliarder kroner kan være forsvundet fra Parmalat, der er et af verdens største mejeriselskaber. Efter afsløringen af svindel med regnskaber, bankpapirer og andre dokumenter bliver det i disse dage forsøgt at redde selskabets hovedaktiviteter.

Men uanset om det lykkes at dæmpe stormen om Parmalat, er det kun forsigtige pust, der når Arla. Det skyldes, at Parmalat og Arla fokuserer på vidt forskellige områder på de fælles markeder. I Europa satser Parmalat primært på UHT-mælk, juice, frisk mozarella og hårde oste, mens Arlas hovedfokus på de europæiske eksportmarkeder er på smør og blødere ostetyper. Også uden for Europa er UHT-mælk Parmalats hovedprodukt.
En del af problemerne i Parmalat skyldes ifølge de italienske medier en alt for hurtig ekspansion i blandt andet Sydamerika. Her køber Parmalat mælkepulver hos Arla Foods, der dog ikke har penge i klemme, selv om den italienske kunde er erklæret insolvent – Arla har sikret sine tilgodehavender hos Parmalat gennem forsikringer eller såkaldte uigenkaldelige remburser.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663