Uheld på Danmark Proteins rensningsanlæg

Læs tid
1 min
Publiceret
25 juli 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Et hul i form af revner i den membran, som udgør adskillelsen mellem spildevandet - under rensning - og den omgivende jord, er blevet konstateret på Danmark Proteins rensningsanlæg i Nr. Vium. Uheldet har ikke medført udledning af urenset spildevand.

Danmark Protein producerer valleprotein på basis af valle fra Arla Foods' ostemejerier.

Der er straks i samarbejde med amt og øvrige myndigheder igangsat tiltag til håndtering af situationen og til at udbedre skaden på anlægget.

Ved en omlægning og reduktion af fabrikkens produktion reduceres spildevandsmængden betydeligt - samtidig bliver spildevand og slam kørt til andre rensningsanlæg, ligesom der etableres et midlertidigt rensningsanlæg i det eksisterende slamanlæg, når det er tømt for slam. På den måde kan rensningsanlægget tømmes og repareres.

Der er endnu ikke overblik over, hvor stort produktionstabet vil blive.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663