Tysk toppris til Arla Foods

Læs tid
1 min
Publiceret
17 oktober 2001
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Med 29 guldmedaljer, 17 sølvmedaljer og tre bronzemedaljer fik Arla Foods mandag overrakt Primax-prisen som tegn på at være den bedste udenlandske leverandør af ost i Tyskland.

Primax-prisen uddeles af Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft, DLG, som er en uafhængig landbrugsorganisation, der hvert år foretager kvalitetsvurderinger af en lang række landbrugsprodukter. I alt blev 1.855 forskellige mejeriprodukter kvalitetsvurderet i konkurrencen, hvor 85 pct. af den tyske mejeribranche og mejeriselskaber fra ni andre europæiske lande deltog.

I den internationale del af konkurrencen vandt Arla Foods oste-kategorien, der både inkluderer skæreost og flødeost.

Også i konkurrence med de tyske mejeriselskaber fik Arla Foods en topplacering, nemlig en andenplads. Her løb det tyske mejeriselskab Karwendel Werke Huber med førstepladsen, mens hollandske Campinas selskab i Tyskland, kom ind på tredjepladsen.

Arla Foods’ datterselskabsdirektør i Tyskland Henrik Stigkær, der under stor international opmærksomhed fik overrakt Primax-prisen på Anuga-fødevaremessen i Køln, siger:

“Det er helt exceptionelt, at vi på den måde har gjort os bemærket på det tyske marked for skæreost og flødeost, som er et enormt marked. Primax-prisen styrker os i vores tro på, at vi kan meget, og at vi har produkter af høj kvalitet”.

Samtlige varianter af Buko flødeoste på det tyske marked fik guldmedaljer. Også en række af Arla Foods’ strimlede og skivede oste opnåede guld, mens Höhlenkäse, der lagrer i Mønsted Kalgruber, opnåede to sølvmedaljer.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663