Question 1

Hvad er god dyrevelfærd for Arla?

Accepted Answer

Helt grundlæggende er det vigtigt, at køerne er sunde og raske og har god mulighed for at bevæge sig rundt. Men derudover er dyrevelfærd et vidt begreb. Læs mere i vores kvalitetsprogram Arlagården®.

Question 2

Hvor mange procent af jeres køer går ude?

Accepted Answer

Alle Arlas økologiske køer går ude i sommerhalvåret. Derudover går cirka 15 % af de konventionelle køer i Danmark ude om sommeren, når vejr- og markforholdene tillader det.

Question 3

Hvorfor går alle køer ikke ude?

Accepted Answer

Det er den enkelte landmands vurdering, om han ønsker, at køerne skal ud i sommerhalvåret. Det afhænger i høj grad af, hvorvidt landmanden har egnede marker, og om det er praktisk muligt i forhold til malkningen.

Question 4

Hvorfor går køerne ikke ude året rundt?

Accepted Answer

Af hensyn til dyrevelfærden går køerne ikke ude i vinterperioden. På det tidspunkt af året er der for lidt græs på markerne, og de korte græsstrå har et for højt sukkerindhold (fruktan) på grund af frost. Køerne vil derfor risikere at blive under- og fejlernærede. Dertil kommer, at de fleste køer foretrækker at tilbringe vinterdagene indenfor i ly og læ.

Question 5

Hvordan sikrer I koens velfærd, når den går indendørs hele året?

Accepted Answer

Der er skrappe krav til indretning af stalde. Kravene sikrer, at køerne har masser af plads til at gå og lægge sig, og at de kan klø sig, hvis de har behov for det. Køernes senge skal være rene og bløde, så køerne ligger godt. Moderne stalde er meget åbne, og det betyder, at køerne kan kigge ud og indånde den samme friske luft, som når de går på græs.

Question 6

Hvad siger lovgivningen om, hvor meget en ko skal være udenfor?

Accepted Answer

Alle Arlas landmænd følger selvfølgelig lovgivningen i de respektive lande inden for henholdsvis konventionel og økologisk mælkeproduktion. I Danmark siger lovgivningen, at en konventionel ko ikke behøver at komme på græs, hvis man opfylder en række andre krav. En økologisk ko skal på græs minimum seks timer dagligt i perioden fra 15. april til 1. november.

Question 7

Hvorfor giver en ko mælk?

Accepted Answer

En ko giver mælk, når den føder en kalv, og gennemsnitligt ni måneder derefter.

Question 8

Hvorfor går kalvene og køerne ikke sammen?

Accepted Answer

Først og fremmest går køerne og kalvene ikke sammen for at undgå, at kalvene bliver smittet med bakterier eller virus. Der er lovgivning på dette område, som landmanden skal opfylde. Kalv og ko adskilles typisk efter et døgn, så bindingen ikke når at blive for stærk. Det er til en vis grad i overensstemmelse med kvægs naturlige adfærd, da kalve og køer i naturen sjældent går sammen, bortset fra når kalven skal die.

Det er landmanden og hans medhjælpere, der overtager ”moderrollen” og skal sørge for, at kalven bliver fodret godt, vænner sig til mennesker og hurtigt får den rette behandling, hvis den skulle gå hen at blive syg.

Question 9

Hvad spiser malkekøer?

Accepted Answer

En malkekos foder består primært af grovfoder i form af ensilage, som er lavet af græs eller majs. Derudover spiser koen kraftfoder som fx rapskager, solsikkeskrå, roepiller, korn, majs, ærter og sojaskrå, og de fleste køer får også et vitamin- og mineraltilskud. Desuden er det vigtigt, at koen hele tiden har adgang til rigeligt friskt vand.

Question 10

Hvad er Arlas holdning til bindestalde?

Accepted Answer

Cirka 8 % af køerne står i bindestalde i Danmark. Fra 2022 vil det dog være forbudt, og derfor sker der netop nu en udfasning. Arla har som virksomhed p.t. ikke nogen holdning til bindestalde.

Question 11

Hvad sker der med tyrekalvene?

Accepted Answer

90 % af de tyrekalve, der fødes i Danmark, bliver opfostret til slagtning. De resterende 10 % er typisk af racen Jersey, og de bliver aflivet direkte efter fødslen, fordi de ikke er økonomisk attraktive som kødkvæg. Der er ingen mælkeproducenter, der i bund og grund ønsker at aflive deres kalve, og derfor arbejder vores landmænd med at finde alternative løsninger som fx at arbejde med kønssorteret sæd.

Question 12

Hvorfor bruger alle landmænd ikke kønssorteret sæd, så de ingen tyrekalve får?

Accepted Answer

Der er lige så mange holdninger til kønssortering, som der er landmænd. Men økonomi og etik er de to ting, der oftest spiller ind. En insemination med kønssorteret sæd er desuden ikke helt så effektiv endnu, og det vil sige, at der ofte skal flere inseminationer til at gøre koen drægtig.

Question 13

Hvor ofte får køerne kalve?

Accepted Answer

En ko får en kalv én gang om året, præcis som den ville have gjort i naturen.

Question 14

Hvor går kalven henne, hvis den ikke er sammen med koen?

Accepted Answer

Kalven bor de første 10-14 dage i en kalvehytte eller kalvesti alene eller sammen med en anden kalv for at beskytte den nyfødte mod infektioner og knubs i samværet med større kalve og køer. Når den efter cirka 10 dage er robust nok, flytter den sammen med andre jævnaldrende kalve i en større gruppe.

Question 15

Hvordan ser en dag i en malkekos liv ud – hvad laver den?

Accepted Answer

En malkeko bruger tiden på fem ting: sove, æde, tygge drøv, blive malket og socialisere med de andre køer i stalden. De fleste køer bliver malket to gange om dagen. En malkeko har brug for cirka 12-14 timers hvile pr. døgn, og derfor er det meget vigtigt, at koen kan ligge godt og bekvemt.

Question 16

Har koen et socialt liv?

Accepted Answer

Køer har et meget socialt liv og har ofte gode veninder og indædte fjender. Køer bruger to til tre timer dagligt på social adfærd. I en flok af køer er der i øvrigt et meget klart hierarki køerne imellem.

Question 17

Hvad er forskellen på de tre mest almindelige malkeracer i Danmark?

Accepted Answer

De mest almindelige malkeracer i Danmark er Sortbroget Dansk Malkerace (75 %), Jersey (12 %) og Rød Dansk Malkerace (8 %). Den sortbrogede ko kan producere mest mælk. Jerseykoen er mindre og producerer mindre mælk, men til gengæld er fedt- og proteinindholdet højt. Og den røde malkeko er særligt populær, fordi den har gode reproduktions- og sundhedsegenskaber.

Question 18

Er dyrevelfærden højere for køerne på økologiske gårde?

Accepted Answer

Det kan man ikke sige. Den væsentligste forskel på økologiske og konventionelle køer er, at de økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, og at de økologiske køer skal have mindst 60 % grovfoder i det foder, de får tilbudt.

Opgørelser over sygdomsbehandlinger viser, at der ikke er forskel mellem økologiske og konventionelle køer på det område.

Question 19

Hvad skal der til for, at en gård må kalde sig økologisk?

Accepted Answer

Hovedelementerne i den danske lovgivning for økologi er, at økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, at foderet skal være 100 % økologisk, og at køerne skal have mindst 60 % grovfoder i deres foderration.

Den største forskel i forhold til konventionelle gårde er, at der ikke må bruges pesticider og kunstgødning på markerne. Læs mere her: https://www.landbrugsinfo.dk/Oekologi/Sider/Oeko_kvaeg_og_maelkeprod.pdf

Question 20

Er Arlas gårde lige så økologiske som andre gårde?

Accepted Answer

Arlas økologiske mælkeproducenter følger præcis samme lovgivning som andre mejeriers økologiske landmænd.

Question 21

Hvem ejer Arla?

Accepted Answer

Arla er pr. 1.1 2020 ejet af 9.406 landmænd i Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg.

Question 22

Hvad vil det sige, at Arla er et andelsmejeri?

Accepted Answer

At være et andelsmejeri betyder, at mejeriet er ejet af andelshaverne, som er landmænd. Hver landmand har indflydelse på de demokratiske beslutninger og kan bruge sin stemme i forhold til de afstemninger, som finder sted.

Question 23

Hvilke beslutninger er landmændene med til at træffe?

Accepted Answer

Landmændene kan via deres kreds og region deltage i mange diskussioner og beslutninger. Den vigtigste beslutning er dog valget af medlemmer til Arlas bestyrelse og repræsentantskab. Repræsentantskabet er Arlas øverste beslutningsorgan og består af 175 landmænd og 12 medarbejderrepræsentanter. Hvert andet år afholdes der valg, hvor alle landmænd har mulighed for at stemme. Repræsentantskabet vælger Arlas bestyrelse, som består af 15 landmænd og tre medarbejderrepræsentanter. Derudover har Arlas bestyrelse udpeget to eksterne rådgivere.

Question 24

Hvordan bliver man medlem af Arla?

Accepted Answer

Alle landmænd kan ansøge om medlemskab hos Arla Foods amba. Bestyrelsen beslutter, om den enkelte landmand kan blive optaget. Når en landmand ansøger om medlemskab, vurderes det blandt andet, om Arla har brug for mælken, og om landmanden opfylder Arlas vedtægter og generelle betingelser for at blive optaget som medlem. Nye medlemmer skal betale et indtrædelsesgebyr og skal derefter godkendes i Arlas kvalitetsprogram Arlagården. I Danmark er Arla forpligtet til at optage danske landmænd som medlemmer.

Question 25

Hvad sker der, hvis en landmand ikke længere vil være med i Arla?

Accepted Answer

Arla-medlemmer kan skriftligt melde sig ud af Arla. Udmeldelsesvarslet er 12 måneder. I Danmark er Arla forpligtet til at acceptere en kortere udmeldelsesvarsel. Hvis udmeldelsen sker mellem den 1. januar og 31. august, er medlemmet udmeldt med virkning fra årets udløb. Hvis medlemmet udmelder sig mellem den 1. september og 31. december, er medlemmet udmeldt efter 12 måneder.

Medlemmer, som har meldt sig ud af Arla, har leveringspligt i hele opsigelsesperioden og må i denne periode ikke levere til et andet mejeri.

Question 26

Hvad sker der, hvis en Arla-landmand går konkurs?

Accepted Answer

Når Arla får besked om, at et medlem er gået konkurs, sendes afregningen for mælken til konkursboet, så længe der stadig produceres mælk.

Question 27

Afviser Arla landmænd, der gerne vil være en del af Arla?

Accepted Answer

Hvis Arla har behov for mere mælk, og hvis det giver forretningsmæssig værdi for Arla, optager Arla i princippet alle landmænd. I Danmark er Arla forpligtet til at optage alle landmænd, der opfylder betingelserne for medlemskab.

Question 28

Kan et medlem blive ekskluderet fra Arla?

Accepted Answer

Hvis et medlem ikke overholder Arlas regler og lovgivningen i øvrigt, er der risiko for at blive ekskluderet.

Question 29

Hvad sker der med Arlas overskud?

Accepted Answer

Ved regnskabsårets ophør, beslutter Arlas repræsentantskab, hvordan overskuddet skal anvendes. Repræsentantskabet afgør, hvor stor en del af overskuddet, der skal udbetales til medlemmerne som efterbetaling, og hvor meget der skal geninvesteres i Arla.

Question 30

Hvem bestemmer topledelsens løn?

Accepted Answer

Arlas bestyrelse forhandler kontraktforhold med Arlas topledelse.

Question 31

Hvordan kan jeg som forbruger støtte Arla-landmænd?

Accepted Answer

Når du køber Arla-produkter, er du sikker på, at indtjeningen går direkte tilbage til landmændene. For at hjælpe dig som forbruger er en lang række Arla-produkter mærket ”Ejet af landmænd”. Så er du ikke i tvivl.

Arlas mission er i øvrigt at sikre, at landmændenes mælk har den højest mulige værdi, og samtidig skabe muligheder for deres vækst.

Question 32

Hvad er ”mælkepris”?

Accepted Answer

”Mælkepris” er en såkaldt ”råvareværdi” og et udtryk for den pris, som et mejeri betaler sine mælkeleverandører pr. kg mælk, de leverer.

Question 33

Hvem bestemmer, hvor høj mælkeprisen er?

Accepted Answer

Mælkeprisen er først og fremmest bestemt af udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet. Arlas mælkepris fastsættes ud fra en afregningsmodel, som landmændenes repræsentantskab bestemmer, og som Arlas bestyrelse hver måned anvender for at justere prissætningen på mælken.

Question 34

Hvorfor giver I ikke landmændene en højere mælkepris?

Accepted Answer

Arla er ejet af landmænd og dermed sat i verden for at skabe så høj en mælkepris som overhovedet muligt til landmændene. Arlas mælkepris afspejler indtjeningen i mejeriet. Dermed påvirker udbud og efterspørgsel – både på verdensmarkedet og på de nære markeder – Arlas mælkepris.

Question 35

Får landmændene anden betaling end mælkeafregningen?

Accepted Answer

Landmændene får forskellige tillæg til mælkeprisen, afhængigt af om de for eksempel producerer økologisk eller konventionelt, om de anvender ikke-genmodificeret foder eller andre særlige forhold. Prisen afhænger også af den fedtprocent og proteinprocent, køerne leverer, samt af mælkens generelle kvalitet. Læs mere her: https://www.arla.dk/om-arla/landmandsejet/

Question 36

Hvad er forskellen på mælkepris og mælkens pris i butikkerne?

Accepted Answer

Mælkeprisen er den pris, Arla betaler sine landmænd pr. kg mælk. Mælkens pris i butikkerne er fastsat af butikkerne, som køber deres varer af Arla. Når Arla sælger mælken til butikkerne, er det til en pris, der også skal dække mejeriproduktionsomkostninger, emballage, transport og meget andet. Arla bestemmer dog ikke over den pris, som mælken sælges til i butikkerne.

Question 37

Hvor mange andelshavere har Arla?

Accepted Answer

Arla har cirka 9.406 andelshavere i Danmark, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Holland, Belgien og Luxembourg. Alene i Danmark er der cirka 2.400 andelshavere.

Question 38

Hvor stort er Arla i forhold til andre mejerier?

Accepted Answer

Arla er verdens femtestørste mejerivirksomhed og det største økologiske mejeri i verden.

Question 39

Hvor mange køer har Arlas landmænd?

Accepted Answer

Det er meget forskelligt, hvor mange køer Arlas landmænd har. Den landmand i Arla i Danmark, der har færrest køer, har fire. Den landmand, som har flest køer, har flere end 2.300. I gennemsnit er der 175 køer pr. landmand.

Question 40

Hvor gammel bliver en malkeko?

Accepted Answer

En malkeko er et produktionsdyr, som skal være rentabelt for landmanden i hele sin levetid. For mange køer falder mælkeproduktionen med alderen, og i Danmark bliver en malkeko i gennemsnit fem år gammel. Nogle af andelshavernes køer bliver dog 10 år eller ældre – og er still going strong.

Question 41

Hvor mange liter mælk giver en malkeko om dagen?

Accepted Answer

En ko giver gennemsnitligt 35 kg mælk om dagen.

Question 42

Hvorfor producerer køerne mere mælk i dag end for 20 år siden?

Accepted Answer

Mælkeproduktionen hos danske malkekøer er næsten fordoblet siden 1970’erne. Det skyldes en kombination af målrettet avlsarbejde, bedre staldledelse samt en bedre udnyttelse af foderet. Som udgangspunkt giver en ko, der trives godt, også meget mælk.

HVAD VIL DET SIGE, AT VI ER EJET AF LANDMÆND?

Dyrevelfærd

Andelsstrukturen

Mælkepris

Tal og Statistik