Syrnede produkter

A38

A38 er Danmarks mest solgte syrnede mejeriprodukt, og der er flere forklaringer på produktets særprægede navn. A’et kan stå for Andelsmejeriernes Mælkesalg, der var det selskab, der lancerede produktet, og det gjorde de i 1938. A’et kunne også henvise til den acidophilus-kultur, som produktet indeholder ud over de almindelige tykmælks-bakteriekulturer. Men der er også en tredje mulighed: Direktøren for Andelsmejeriernes Mælkesalg var en ivrig bilist og efter sigende ikke allerbedste venner med færdselspolitiet. Især var der én bestemt politibil, der var ude efter ham, og den havde netop nummeret A38.

Tykmælk

Man kan godt selv lave tykmælk. Med tålmodighed, nænsom opvarmning, tilsætning af fløde og lidt kærnemælk kan det lade sig gøre at forvandle sødmælk til tykmælk.

Selvfølgelig er der så også den anden mulighed: Nemlig at købe en færdig tykmælk, og det har forbrugerne kunnet gøre i næsten 120 år. Industrialiseringen af surmælk begyndte omkring 1880. I mange år herefter var tykmælk blot et handelsnavn for al slags syrnet mælk. En større, organiseret produktion begyndte først i 1960, og i 1967 blev navnet tykmælk officielt hæftet på netop det, vi i dag kender som tykmælk.Tykmælken kendes også hos vores nordiske naboer, hvor det i Norge hedder Kjellermelk, Filbunke i Sverige, mens det går under navnet Filen i Finland.

Ymer

Midt i et tomt svælg mødtes rimdækket is og varme. Isen smeltede og dryppede, og der opstod en jætte, Ymer .... Det kan være lidt svært at holde den højtidelige tone i skabelsesberetningen i den nordiske mytologi, når man kommer til den drabelige jætte, der er opkaldt efter et fredsommeligt syrnet mælkeprodukt, men faktisk er det omvendt. Mejeribestyrer E. Larsen i Hatting havde fundet navnet i Snorre Sturlassons Edda, da han i 1937 fik sit nye syrnede mælkeprodukt registreret som ymer, og det navn blev også brugt af andre mejerier, der begyndte at lave produktet.

I modsætning til de andre syrnede produkter bliver der drænet valle fra, når man laver ymer. Det betyder, at ymer får et højere indhold af tørstof - og det vil sige protein, mens fedtindholdet ligger på 3,5% som i sødmælk.

Ylette

Ylette kom på det danske marked midt i 70’erne og er en fedtreduceret udgave af ymer. Mens proteinindholdet er det samme som i ymer, ligger fedtindholdet på 1,5% som i letmælk. 

Cremefraiche

I dag er cremefraiche fast tilbehør til tærter fx på caféer og restauranter, men sådan har det ikke altid været!

Siden 1964 har det været tilladt at fremstille cremefraiche i Danmark. I 1980 udgav Karolines Køkken® en opskriftsbog, der viste, hvordan man kunne bruge cremefraiche i madlavningen og ikke mindst, hvordan man kunne servere cremefraiche til kager og tærter.

Cremefraiche er fransk og betyder fløde med en frisk smag. I 1971 kom der yderligere fokus på produktet med forfatteren Suzanne Brøggers bog af samme navn, selvom det snarere var med adresse til den franske forbindelse end til mejeriproduktet, der nu var ved at vinde indpas i de danske hjem.