Hvad enhver mand bør vide om gravide

Sandheden er nok for mange – sådan var det i hvert fald for mig – at jeg ikke gjorde mig det fjerneste begreb om, hvad det ville sige at skulle være far de første mange år af mit liv. Emilie, som jeg er gift med, brugte en stor del af sin barndom på at lege far, mor og børn – og selvom det bare var uskyldig leg, står det klart, at tanken om at føre slægten videre har rumsteret længere tid inde i hovedet på hende, end den har på mig.

Som barn brugte jeg mest tid på at sparke en bold frem og tilbage over en græsmark midt i Jylland og se tv – og da jeg kom lidt længere op i ungdomsårene brugte jeg mest tiden på mit teenagedrengeværelse med at… nej, det er nok lidt for ulækkert at berette om her – hvis du selv har været teenagedreng, så ved du hvad der foregår derinde – hvis du aldrig har været teenagedreng, så pris dig lykkelig – og hvis du på et tidspunkt bliver mor til en teenagedreng, så held og lykke og vid, at det er ikke kun når man er forkølet man bruger Kleenex.

Nå tilbage på sporet – pointen var sådan set bare, at indtil min hustru blev gravid havde jeg sådan set ikke gjort mig spor af tanker om, hvad det vil sige at skulle være far, men tillad mig at hylde graviditeten for den indbyggede sidegevinst, den medfører.

For jeg så graviditeten som en forsmag på det, der var i vente.

Den er en slags trailer til filmen, der kommer om ni måneder forstået på den måde, at noget af det, jeg allerede blev bedre til under Emilies graviditet, var at evne at tilsidesætte mig selv. Som noget helt naturligt for mig så blev der med ét noget, der var vigtigere end mig. I starten var graviditeten meget uhåndgribelig for mig, udover at jeg vidste at jeg skulle gøre alt for at passe på Emilie og hendes mave, men et kæmpe vendepunkt for mig var – ganske klichefyldt, men dog – da vi var til den første scanning, hvor jeg ikke bare hørte babyens hjertelyd, men rent faktisk kunne se den lille størrelse. Under kyndig vejledning af jordemoderen der foretog scanningen, fik vi forklaret, hvad der var op og ned – og det var ganske rørende lige pludselig at se et rigtigt lille menneske – og fra den dag af har intet været det samme i mit liv. Fra første gang jeg så min datter på den scanning har hun været det vigtigste i mit liv – og fra den dag har glæder og bekymringer fulgtes ad hånd i hånd.

Udover den helt enorme omsorg, jeg forsøgte at udvise over for Emilie og maven under graviditeten, så kom der et bekymringstog buldrende ind på den mentale perron – og især synes jeg, det var svært – som far – at vide, hvordan jeg skulle agere mens Emilie var gravid, når hun fx beskrev det ubehag, der følger med, når der flytter en baby ind i maven – eller når hun fortalte, at hun ikke følte, hun havde mærket nok liv i maven. Jeg gjorde, hvad jeg tror enhver god partner vil gøre – jeg stillede mine ører og skuldre til rådighed – og jeg blev selvfølgelig også med et praktisk smølf. Bare det her med at føle, at jeg rent faktisk kunne være en aktiv del af graviditeten, det var vigtigt for mig – og selvom det er tomme ord – eller i hvert fald svære at føre ud i virkeligheden, når jeg sagde noget i stil med: ”Jeg ville ønske jeg kunne tage bare en måned af graviditeten for dig” så var det en reel følelse, at jeg ville gerne være med til at lette byrde for Emilie. Sandheden er nok bare, at man som far må hjælpe på en anden måde. For mig var det udover at tale og lytte meget også en tjans som ’kør-land-og-rige-rundt-og-køb-børnemøbler-mand”.

Hvad jeg ikke besøgte af byer i det ganske land for at hente kommoder og tæpper og pusleborde og børnesenge, som Emilie havde fundet på DBA – det var helt vildt, og jeg gjorde det med glæde. For at være med til at om ikke bygge rede, så købe den på DBA og hente den hjem, det var en vigtig følelse for mig.

En ting var at få møbleret et børneværelse, men der er også helt nye rum i hjernen, der skal indrettes, og som nævnt, så er bekymringer blevet en fast del af livet som far – og allerede i de ni måneder inden barnet kom, var der nok at bekymre sig om. Vil det gå godt det hele? Kommer der et rigtig levende menneske ud? Får Emilie nu sine vitaminer? Får vi nu nok fisk? Alle mulige tanker der flyver rundt. Den værste dag, var da Emilie en dag tæt på termin væltede på cykel og faldt – hvad jeg så som værende – ned på maven. Det var forfærdeligt – og jeg var overbevist om at det var fatalt, og vi hastede mod hospitalet. Heldigvig skete der ikke andet end et par hudafskrabninger på knæene, men siden den dag jeg har forbudt Emilie at cykle, når hun er gravid – eller hvis hun bare så meget som tænker på at blive det.

En af de mere vedholdende myter, der går om gravide kvinder, er, at de bliver fuldstændig umulige under en graviditet. Så vil de have blåbær midt om natten, så vil de ha rød sodavand til morgenmad og så bliver de grådeksploderende hormonbomber. Meget af det har sin rigtighed. Hos os fik Emilie også diverse cravings under tiden. En dag havde hun så meget lyst til kanelsnegle – og der var intet at gøre, det skulle være nu! Men det gav en unik mulighed for at udleve en drøm, jeg altid har haft, som var at indkøbe kanelsnegle fra samtlige bagerbutikker i en radius af 1 km – hvilket er ret mange bagere, der hvor vi boede dengang – og pludselig sad vi og lavede vores helt egen kanelsnegletest med 10 forskellige kager. Så hvis man bruger en craving fornuftigt, så kan der ligge et kæmpe potentiale i den.

I forhold til hormonbombe situationen, så oplevede jeg også, at der var lettere til tårer og udbrud ind imellem, men det var i virkeligheden det, jeg forsøgte at indlede det her indlæg med. Med livet som far går du en tilværelse i møde, hvor du altid skal være klar til at gribe en ny situation. Du skal være klar til at have et par skuldre at græde ud på. Du skal være klar til at gribe muligheden for at lave en kanelsnegletest og lave sjov. Du skal kunne trøste, grine, tage dig af, holde om, holde af, bekymre dig, være stærk, være sårbar, være spændt, være selvsikker, være usikker – du skal være far – og i de ni måneder en graviditet varer kan du så småt begynde at forberede dig, for du får en lille forsmag på, hvad der venter, men du skal også vide, du bliver aldrig 100 % klar, men det kan du læse mere om næste gang.