Vaniljefromage

Vaniljefromage

60+ min
Vaniljefromage - nem at lave og at spise. Fromage leder tankerne hen på "de gode gamle dage" - men denne opskrift på dessert hitter stadig idag!
https://www.arla.dk/opskrifter/vaniljefromage/

Sådan gør du

Vaniljefromage
  • Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  • Kom vaniljesauce og revet citronskal i en lille, tykbundet gryde og bring det i kog under omrøring. Tag gryden af varmen.
  • Træk husblassen op af vandet og kom den i den varme creme. Rør til husblassen er opløst.
  • Hæld cremen op i 4 små glasforme (a ca. 2 dl) - ca. 1½ dl i hver. Stil formene tildækket i køleskabet til næste dag.
  • Anret de friske bær på fromagerne og pynt med hasselnøddekerner og citronmelisseblade.

Fromagerne kan også vendes ud og serveres på tallerkener. Løsn fromagerne i kanten med en spids kniv. Dyp formene et kort øjeblik i meget varmt vand og vend fromagerne ud.

Energiindhold for hele retten:

4005 kJ / 957 kcal

Næringsindhold pr. 100g

568 kJ / 136 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 8,9 % 3 g
Kulhydrat: 43,6 % 14,6 g
Fedt: 47,5 % 7,3 g

Ingredienser

Vaniljefromage
2 blade Husblas
½ liter Vaniljesauce
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
200 g Friske bær, fx hindbær, blåbær og brombær
Pynt
Ristede hasselnøddekerner
Citronmelisseblade