Tebirkes med kvark

Tebirkes med kvark

1 time
Fryseegnet
Tebirkes med kvark er en af vores mange klassikere. De herligt saftige tebirkes er bagt med smør og kvark - og de har både en dejlig smag og konsistens. Dejen rulles ud en enkelt gang og lægges i 3 lag og skæres ud. Mere skal der ikke til for at få en en oplevelse af lagdeling af dejen, som er kendetegnet for disse hjemmelavede tebirkes. Du kan også rulle dejen ud som en cirkel og forme horn - læs tippet i opskriften.
https://www.arla.dk/opskrifter/tebirkes-med-kvark/

Sådan gør du

Bagetid:

12-15 min. ved 225° - traditionel ovn.

Tebirkes med kvark
  • Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælk. Hæld blandingen i en skål og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage til udrulning). Slå dejen godt sammen med en grydeske.
  • Rul dejen ud med det samme til en aflang plade (ca. 20 x 65 cm).
  • Fold dejen sammen på den lange led, til en stang (ca. 6 x 65 cm) med 3 lag. Skær stangen ud i 12 stykker og læg dem på en plade med bagepapir.
  • Lad de 12 tebirkes hæve tildækket i ca. ½ time.
  • Pensl med æg og drys med birkes. Bag tebirkesene midt i ovnen.

Du kan forme dejen til horn på denne måde: Del dejen i 2 portioner, og rul hver portion til en rund dejplade (ca. 25 cm i diameter). Del hver dejplade i 8 trekanter og rul dem til horn fra den brede ende. Pensl og bag som tebirkes.

Energiindhold for hele retten:

9192 kJ / 2197 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1172 kJ / 280 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 11,3 % 7,8 g
Kulhydrat: 50,8 % 35,1 g
Fedt: 37,9 % 12 g

Ingredienser

Tebirkes med kvark
100 g Smeltet smør
1 dl Mælk
50 g Gær
1 Æg
½ tsk Groft salt
1 tsk Sukker
125 g Kvark
350 g Hvedemel (ca. 6 dl)
Pensling
Sammenpisket æg
Pynt
Birkes