Tabbouleh

Tabbouleh

35 min
Her har du en dejlig frisk opskrift på en klassisk tabbouleh med masser af krydderurter og smag. Den kan nydes som den er, men du kan også tilsætte salatost eller servere den som tilbehør til et lækkert stykke kød - måske fra grillen. For tabbouleh passer rigtig godt sammen med grøntsager eller kød fra grillen. Tabboulehen kan laves færdig i god tid (den bliver næsten kun bedre af at trække lidt tid) så den er lige til at tage med ud på terassen, altanen, haven, skoven, parken eller stranden. Ja, for tabboulehen er transportvenlig og derfor også god til madpakken.
https://www.arla.dk/opskrifter/tabbouleh/

Sådan gør du

Couscous
  • Sæt couscousgryn og salt i blød i kogende vand efter anvisningen på pakken (typisk 1 del couscous til 2 dele vand).
  • Lad grynene stå i ca. 10 min. - rør med en gaffel et par gange, mens de trækker.
  • Lad couscousgrynene køle lidt af på køkkenbordet.
Tabbouleh
  • Vend citronsaft, olivenolie, persille, mynte, salt og peber sammen med de afkølede couscousgryn.
  • Tilsæt løg og tomater og stil tabboulehen tildækket i køleskabet i mindst 15 min.
  • Smag til og server.

Hvis din klassiske tabbouleh lige mangler lidt ekstra, kan du servere den med salatost i tern.

Er din tabbouleh lidt for tør, så kan du tilsætte ½ dl vand efter tilberedningen.

Energiindhold for hele retten:

4910 kJ / 1174 kcal

Næringsindhold pr. 100g

724 kJ / 173 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,4 g
Protein: 10,4 % 4,4 g
Kulhydrat: 56,7 % 24,2 g
Fedt: 32,9 % 6,4 g
Mere inspiration

Hvis du vil bruge din tabbouleh som tilbehør, kan du servere den sammen med disse lækre oksefrikadeller.

Oksefrikadeller
1 time
Oksefrikadeller
(31)
Relateret video
Tabbouleh

Ingredienser

Couscous
200 g Couscousgryn (ca. 2½ dl)
½ tsk Groft salt
Tabbouleh
4 spsk Friskpresset citronsaft
3 spsk Jomfruolivenolie
2 dl Finthakket bredbladet persille
3 spsk Finthakkede mynteblade
¼ tsk Friskkværnet peber
½ tsk Groft salt
1 Finthakket rødløg (ca. 75 g)
250 g Modne tomater i små tern