Fjordrejer med dildmayo

Fjordrejer med dildmayo

60+ min
Fjordrejer er nok en af de største delikatesser, der svømmer i vores farvande. Vi serverer de kogte fjordrejer med dildmayo. Dildmayoen er hjemmelavet og er lavet uden æg. Dildmayo og fjordrejer passer fantastisk godt sammen, og serveret på sprødt ristet brød, går det hele op i en højere enhed. Det er tidskrævende at pille de små fjordrejer, men så er det jo bare hyggeligt at invitere gæsterne på pil-selv-rejer. Så er det ikke dig, der skal stå i køkkenet i lang tid, men en hyggelig fællesoplevelse, gerne over et glas køligt hvidvin. Har I ikke tålmodighed til at pille de kogte fjordrejer, kan de dybsteges - se tippet.
https://www.arla.dk/opskrifter/fjordrejer-med-dildmayo/

Sådan gør du

Dildmayo
  • Skyl dildkvistene og tør dem grundigt.
  • Kom fløden i et blenderglas sammen med citronsaft, sennep, salt og dild. Blend ved hurtigste hastighed i ca. 10 sek.
  • Tilsæt derefter, mens blenderen kører, olien i en tynd stråle.
  • Vend citronskal i dildmayoen og stil den tildækket i køleskabet til serveringen. Smag til.
Kogte fjordrejer
  • Bring vandet i kog i en stor gryde og tilsæt salt, sukker og dildstilke.
  • Kom rejerne i en sigte og skyl dem i koldt vand.
  • Hæld rejerne i det spilkogende vand og lad det koge op. Rør forsigtigt rundt.
  • Tag gryden af varmen, når alle rejerne har skiftet farve og lad dem trække 5-10 min. i kogelagen.
  • Hæld rejerne i en sigte og lad dem køle lidt af. Pil rejerne, mens de stadig er lune, det er det letteste.

Du kan servere fjordrejer og dildmayo som hovedret, sammen med kogte nye kartofler og asparges.

Du kan også friturestege fjordrejerne. Skyl rejerne godt og tør dem. Lad skallerne sidde på rejerne. Varm 1 liter neutral olie, fx rapsolie godt op i en gryde ved jævn varme. Del rejerne i 10-12 portioner. Dybsteg en portion rejer ad gangen i den varme olie ca. 2 min., til de er lyserøde og sprøde. Lad dem dryppe af på køkkenrulle. Vend de lune rejer med lidt salt og server dem straks sammen med dildmayo og ristet brød. Alt efter temperament kan I spise de sprøde, stegte rejer med hoveder og skal, pille hovederne af eller pille rejerne helt.

I stedet for fjordrejer kan du servere kogte, store grønlandske rejer. De egner sig ikke til dybstegning, da skallerne er for grove.

Energiindhold for hele retten:

11487 kJ / 2745 kcal

Næringsindhold pr. 100g

330 kJ / 79 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,2 g
Protein: 38,7 % 7,5 g
Kulhydrat: 18 % 3,5 g
Fedt: 43,3 % 3,9 g
Mere inspiration

Lyst til mere af alt det gode fra havet?

Stjerneskud
45 min
Stjerneskud
(5)

Ingredienser

Dildmayo
2 dl Dildkviste
1 dl Madlavningsfløde
1 tsk Friskpresset citronsaft
½ tsk Dijonsennep
½ tsk Groft salt
1¼ dl Smagsneutral olie, fx rapsolie
2 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
Kogte fjordrejer
2 liter Vand
2 spsk Groft salt
1 tsk Sukker
Stilkene fra de friske dildkviste
1 kg Levende fjordrejer
Tilbehør
200 g Ristet landbrød
1 Citron (usprøjtet) i både